Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Angrebet af hætteklædte mænd: Smadret tankstation måtte lukke

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Hvis du er gået forgæves hos Circle K på Silkeborgvej i Brabrand her til morgen, skyldes det et voldsomt optrin i aftes.

Mandag aften kl. 21.40 modtog politiet en anmeldelse om, at der var blevet begået groft hærværk mod tankstationen.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Samtlige ruder i butikkens facade og skydedøre var blevet smadret, kunne betjentene konstatere, da de nåede frem.

To mænd iført hættetrøjer, hvoraf den ene havde en kølle, var blevet set løbe væk fra stedet i retning af Sigridsvej.

Vendte tilbage for at smadre

Ifølge presse-fotos.dk havde de to mænd har været inde i butikken, hvor der var opstået en uoverensstemmelse med de to ekspedienter, der var på arbejde. 

Angrebet af hætteklædte mænd: Smadret tankstation måtte lukke
Foto: Presse-fotos.dk

Herefter skulle mændene angiveligt have forladt butikken, hvorefter de vendte tilbage for at smadre ruderne.

“Vi kan se på overvågningen, at mændene er iført hættetrøjer og den ene har en kølle i hånden, som vi formoder er blevet brugt til at smadre butikken”, siger vagthavende hos Østjyllands Politi ifølge mediet.

Ansatte har fået psykologhjælp

Til TV2 ØSTJYLLAND fortæller Circle K’s distriktchef Kim Jensen, at de to ekspedienter har fået psykologhjælp efter episoden.

Tankstationen måtte holde lukket i en periode for at håndtere skaderne på dørene, men tirsdag formiddag er den igen åben.

Østjyllands Politi efterforsker nu episoden nærmere.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien