Ny Cocio ude nu: Smag den gratis i Aarhus
Hvis du er vild med den liflige lysebrune drik, der bare forsvinder som dug for solen, når man sætter flasken for munden, så skal du læse med her.
Cocio lancerer nemlig en spritny variant, som du kan prøve kvit og frit i midtbyen.
I samarbejde med Brandheroes har det danske chokolademælksmærke bygget to pop-up samplingsbutikker på henholdsvis Mejlgade i Aarhus og Strøget i København, hvor alle kan få en gratis smagsprøve på den nye Cocio.
“Delightfully good”
Den nye variant er en dejlig og forfriskende kakaomælk, som har fået navnet Cocio Delight.
Ifølge Cocio er den “delightfully good” og det perfekte valg, hvis du ønsker den søde og intense chokoladesmag, som Cocio er kendt og elsket for, men i en lettere udgave.
Cocio Delight indeholder nemlig ingen tilsat sukker, men derimod kun naturlig sukker fra mælken. Dermed er der 30% mindre sukker i den nye Cocio sammenlignet med andre chokolademælk på markedet.
Samtidig er fedtindholdet reduceret til 1%, hvilket er det halve af, hvad der er i en klassisk Cocio.
Hvad: Smag den nye Cocio gratis
Hvor: Mejlgade 48 i Aarhus C
Hvornår: Hver dag kl. 12 til 18
Du kan både nyde Cocio Delight kold på en varm sommerdag og varm på de koldere dage.
Sådan gør du
Hvis du vil smage den nye Cocio Delight i Aarhus, skal du kigge forbi den nyåbnede pop-up i midtbyen.
Som ny besøgende skal du blot scanne QR-koden ved døren for at få den til at åbne.
Er du allerede oprettet i systemet, har du mulighed for at ringe på telefon 52 51 25 11 for at få adgang.
Når du har nydt din Cocio, modtager du en survey, og hvis du udfylder den, får du mulighed for at åbne døren på ny og snuppe endnu en gratis chokolademælk.
Du finder Cocios nye pop-up på Mejlgade 48 i Aarhus C.