Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Smag på Aarhus: Efteråret i Aarhus er spiseligt

Her er et par forslag til, hvor du kan hente inspiration og viden med hjem til egen have og eget køkken.

 

Lær at beskære æbletræer, torsdag d. 31. oktober kl. 15-16.30

Vær med når den lille æblelund ved Egå Marina skal beskæres – og lær at gøre det selv.

 

Har du plantet æbletræer i din have i de seneste år? Eller er du en del af et fællesskab, der passer en æblelund? Så er det måske nu, du skal gribe chancen for at lære at beskære æbletræer. En rutineret fagperson fra Entreprenørenheden i Teknik og Miljø deler ud af sin viden, mens han – og dem der vil være med – beskærer æbletræerne i den lille æblelund ved Egå Marina. Der bliver fortalt løbende efterhånden som træerne bliver beskåret.

 

Mødested: Den lille æblelund på græsplænen lige ved nedkørslen til Egå Marina. Det er i krydset ved Egå Strandvej og Egå Havvej.
Har du ikke mulighed for at være der allerede kl. 15, støder du bare til, når du har mulighed for det.

Mere info:

 

Smag på Aarhus: Efteråret i Aarhus er spiseligt

 

Mad med sæsonens vilde råvarer: slåen, mandag d. 4. november kl. 16.30-19.45

Madskole med fokus på slåen. Er du vant til at bruge slåen i din madlavning? Hvis ikke, er det oplagt at gribe denne chance for nogle hyggelige timer i køkkenet, hvor vi leger med smagen og sammensætter en skøn efterårsbuffet, som vi ved aftens afslutning nyder i fællesskab. De smukke blåduggede slåenbær er modne sidst på efteråret. Deres umiddelbart beske smag kan knækkes med frost og herefter byder bærret på mange muligheder, både i det søde og det salte køkken. Kom og blive klogere og tag inspiration og opskrifter med hjem.

Tilmelding: via FOF Aarhus.

Mere info: