Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Smagen af forår: Populært bageri klar med ultimativ påskekage

Af Freja Dumont

Påsken er over os, og det skal selvfølgelig fejres med en masse påskelækkerier!

Hos det populære bageri Emma Emma har de kreeret den fineste påskekage med fuld smæk på forårssmagene og påskestemningen.

Vi måtte naturligvis lige teste den lille påskekage – og vi kan allerede nu afsløre, at smagen bestemt lever op til udseendet.

Smagen af forår: Populært bageri klar med ultimativ påskekage

En ægte forårskage

Den lille appetitvækkende citronkage med birkes og marcipan er fyldt med lemoncurd og toppet med en mascarpone-flødecreme med citronskal samt små påskeæg og citronmelisse.

Citronkagen var på ingen måde tør, men tværtimod dejlig svampet – og da kageskeen pludselig stødte på en lille flydende skat i form af lemoncurd, som smagte intet mindre end fantastisk, var der ikke et øje tørt.

Virkelig en lækker lille detalje, som fik vores tanker ledt hen på forårssol og kold citronlemonade.

Den syrlige og friske smag fra lemoncurden i samspil med den lidt tungere og dog stadig luftige mascarpone-flødecreme var en helt perfekt kombi, hvis du spørger os.

Og som kronen på påske-værket, var de små marcipanæg det helt perfekte touch til den lækre lille kage. En klar anbefaling at runde påskemiddagen af med eller til at nyde i en forårssolstråle udenfor.

Udvidet med ny bagerbutik

Den hyggelige café Emma Emma udvidede for nyligt sin café med en lille bagerbutik i nabolokalet på Gammel Munkegade.

Her finder du et meget større kagesortiment end hidtil og en masse andre spændende sager på hylderne.

Den lille café med sin fine grøn facade, sprossede vinduer, rå betongulve og lyserøde borde, inviterer også stadig på både velsmagende og æstetiske retter, kaffe og naturligvis smukke og velsmagende kager.

Snyd ikke dig selv for et besøg og en bid af de mange lækre sager, Emma Emma byder på.

Del artikel

Andre læser også