Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Unge mænd flygtede fra politiet: Smed skoæske med over 100 joints ud af vinduet

Af Jonathan Sten Drivsholm
Arkivfoto.
Arkivfoto.

Natten til mandag blev to unge mænd anholdt og sigtet for salg af narko i Brabrand.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

En patrulje kørte på Karen Blixens Boulevard i Brabrand klokken 00.28, da betjentene blev opmærksomme på en bil med fem mænd i, der kom kørende ad Edwin Rahrs Vej.

Da føreren af bilen så politiet, forsøgte han at køre væk, så betjentene satte efter.

Under biljagten blev der først smidt en kniv ud af vinduet på bilen, og senere røg en skoæske samme vej.

Skoæsken viste sig efterfølgende at indeholde over 100 joints.

Tre flygtede, to blev anholdt

Efter en kort biljagt standsede bilen ud for Edwin Rahrs Vej nr. 16, hvorefter tre personer løb væk fra stedet.

De to tilbageværende, en 17-årig mand og en 18-årig mand, blev anholdt af betjentene.

I bilen fandt politiet en æske med en del kontanter, og den 17-årige mand havde også en del kontanter på sig.

De to unge mænd blev derfor sigtet for besiddelse af narkotika med henblik på salg.

Politiet kontaktede efterfølgende den 17-åriges mor og orienterede hende om sagen – det samme blev Aarhus Kommune.

Det viste sig, at den 17-årige skylder en del penge til det offentlige, hvorfor størstedelen af de penge, han blev fundet i besiddelse af, blev beslaglagt.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.