Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Smilets by bliver nyt dansk kreativt hub med ny reklameuddannelse

Af anders@sommersangdigital.dk

Århus har fået kreativitet på dagsordenen. Den kreative festival THIS skal være Nordens nye SXSW, og nu åbner Reklamelinjen efter sommerferien, som den nye kreative uddannelse for fremtidens talenter til reklamebranchen.

Når Reklamelinjen åbner efter sommerferien, tager Århus endnu et skridt mod at blive den nye kreative hovedstad i Danmark. Den nye uddannelse – som efter nogle succesfulde år i København åbner i Århus efter sommerferien – kommer til at udklække kreative talenter til reklamebranchen. Og der er stadig ledige pladser til unge århusianere med gode idéer og store drømme.

Smilets by bliver nyt dansk kreativt hub med ny reklameuddannelse

Kreativitet er det nye sort

Nu får man endnu en god grund til at smile i smilets by. THIS – en kreativitetskonference og festival – åbner for anden gang dørene til september og har ambitioner om at blive Nordens nye South By Southwest, som er en af verdens mest populære og besøgte kreative festivaler. Men nu åbner også Århus’ første kreative uddannelse for unge reklamespirer.

Ligesom kreativitetsfestivalen hylder Reklamelinjen også de gode idéer. Uddannelsen lærer alle nysgerrige at træne den kreative muskel og tænke i ”handlende idéer”, når den starter til september.

Dokk1 lægger lokaler til undervisningen. Uddannelsen varer i 9 måneder, og er en introduktion til reklamebranchen, hvor nogle af de mest succesfulde mennesker fra danske bureauer kommer og underviser. Undervisningen handler bl.a. om, hvordan man kan blive mere kreativ, hvordan man får de gode idéer, og hvordan fremtidens reklamebranche ser ud. Det er med andre ord en slags crash-course i reklamebranchen med undervisning fra netop branchens bedste.

 

Høje forventninger

Reklamelinjen fortsætter dermed en lang tradition for at invitere de bedste og mest prestigefyldte mennesker fra reklamebranchen indenfor som gæstelærere. Reklamelinjen bygger på fundamentet fra både Kreativ Basis og den hedengangne Reklameskolen, og gennem de sidste 5 år har Reklamelinjen i sit nuværende format i samarbejde med Dansk Erhverv og Kreativitet og Kommunikation skabt en lang række af nye talenter, som både har vundet priser og arbejder på reklamebureauer over hele verden. Men selvom uddannelsen tager udgangspunkt i reklame- og kommunikationsbranchen, så er de kreative processer også nyttige i mange andre sammenhænge.

Fagansvarlig på den nye uddannelse i Århus, Rasmus Dunvad, mener, at uddannelsen har relevans over hele landet og i flere forskellige brancher.

“Reklamelinjen er en uddannelse, der handler om at styrke den kreative tankegang. Idéer er ikke noget man får, det er noget man finder frem til, og det vil vi gerne lære fra os på vores uddannelse. Uddannelsen er aktuel i mange brancher. Man behøver ikke nødvendigvis være i reklamebranchen, for at denne uddannelse kan anbefales. Kreativitet er en vigtig kunnen på arbejdsmarkedet i dag, og det at kunne få og sortere i sine idéer er en evne, mange arbejdsgivere kigger langt efter,” udtaler Rasmus Dunvad, en af de tre fagansvarlige i Århus.

 

Prisvindende i den jyske reklamebranche

De tre fagansvarlige i Århus har høje forventninger til skolestart. Trioen består af (fra venstre) Rasmus Dunvad, Michael Paterson og Jesper Hansen, der er de tre mest prisvindende i den jyske reklamebranche. Alle tre har haft indflydelse på en række kampagner, der er blandt de bedste i Danmark.

“Vi har høje forventninger til opstarten af Reklamelinjen i Århus. Reklamelinjen i København har formået at blive en af de mest populære skoler, der behandler emnet kreativitet, og det har vi tænkt os at leve op til. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at Århus rummer mange kreative og idérige sjæle, der brænder for at få den gode idé og som ville synes godt om Reklamelinjen.” siger Michael Paterson, en anden af de tre fagansvarlige på Reklamelinjen i Århus.

 

Kreativitet for alle

Reklamelinjen er stadig åben for ansøgere. Fristen for at søge ind er den 17. august. Det er underordnet, hvilken baggrund man har, eller hvad man har lavet før. Det eneste, der er krævet, er, at man indsender et kreativt selvportræt, der fortæller noget om en selv. Anden ansøgningsrunde er netop skudt i gang, og de fagansvarlige fra Århus glæder sig til at se, hvilke kreative selvportrætter der bliver indsendt.

Der er introaften d. 6. august, hvor man kan høre mere om Reklamelinjen på Dokk1 kl. 18, og ansøgningsfrist for kreative selvportrætter er d. 17. August kl. 12 hos Agency Spring, Studsgade 22 – 8000 Århus C, att. Michael Paterson. Læs mere om ansøgningen på https://www.reklamelinjen.dk/.

Det er ikke første gang Reklamelinjen udvider. Sidste år åbnede Tekstlinjen der er søsteruddannelsen til Reklamelinjen. Uddannelsen fokuserer på kreativitet inden for det skrevne ord og copywriting. Derfor har de to fagansvarlige i København, Kaare Grundtvig og Per Holm, store forventninger til, at også Reklamelinjen i Jylland kan skabe de talenter, som kommer til at præge fremtiden i den danske reklamebranche.

 

For mere information eller interview-forespørgsler, kontakt venligst:

Jes Broe Frederiksen Account Director, Gonzo Media

Tel: 28581558 // Mail: jes@gonzomedia.dk

 

Om Reklamelinjen

Reklamelinjen er en koncentreret aftenuddannelse tæt på virkeligheden. Mellem 80 og 90% af dem, du bliver undervist af, udgør toppen af bureaubranchen og er arbejdende eksperter inden for deres felt. Alle opgaver, som eleverne bliver stillet, er for rigtige kunder med aktuelle problemstillinger. Som en selvstændig enhed under Kreativitet & Kommunikation og med et tæt samarbejde med landets bureauer og større virksomheder, er Reklamelinjen 100% integreret i branchen.

Reklamelinjens tidligere elever arbejder nu på reklamebureauer i hele verden og har vundet flere danske og internationale priser. Bl.a. senest en D&AD Young Blood d. 12. juli i London.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien