Smitten stiger: Både flere syge og indlagte
Det er højsæson for feber, ondt i hovedet, krop og led – og for sjette uge i træk stiger influenzasmitten i Danmark.
Det fremgår af SSI’s (Statens Serum Institut red.) overvågning.
Det samme gælder antallet af indlæggelser. Ifølge SSI er der i hele landet 9.856 bekræftede tilfælde af influenza og 2.169 indlæggelser i denne sæson indtil nu.
Læs også: Indbrudsbølge i Aarhus: Især én bydel er hårdt ramt Kigger man på tallene i Midtjylland alene er der 653 tilfælde og 209 indlæggelser.
“Influenza er en typisk vintersygdom. Den tilbagevendende vinterinfluenza kaldes sæsoninfluenza, og den optræder i bølger af 6-10 ugers varighed i perioden fra december til marts.
Et par gange i løbet af en 10-årig periode kan influenzaforekomsten være markant højere end forventet, og så er der tale om en egentlig epidemi.
Under en sådan epidemi kan op til 20 % af befolkningen blive ramt af sygdommen, og der ses typisk stigning i hospitalsindlæggelser og overdødelighed blandt de ældre og svækkede,” skriver SSI om influenza.
Du kan følge smittens udvikling her