Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nyt fra Smukfest: Afslører internationalt hovednavn

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Una Larsen / Smukfest
Foto: Una Larsen / Smukfest

Smukfest er for alvor begyndt at dele ud af musikprogrammet til næste års festival, og nu er endnu et stort navn tilføjet til listen.

I et Facebookopslag har festivalen netop afsløret de amerikanske verdenstjerner Imagine Dragons som hovednavn.

Bandet indtager Bøgeskoven onsdag aften.

“Imagine Dragons bliver en fest i skoven, du ikke må gå glip af!

Med superhits som Believer, Thunder, Natural og mange mange flere, tegner det til at blive en god aften, og er du blandt de heldige, der har hørt det superpopulære Las Vegas-band live, ved du, at de skaber den vildeste fest,” skriver Smukfest på sin hjemmeside.

Imagine Dragons et af de mest streamede bands i verden, og de har solgt over 75 millioner albums.

Siden de brød igennem med albummet Night Visions i 2012, er det blevet til yderligere fem studiealbums.

Nyt fra Smukfest: Afslører internationalt hovednavn
Imagine Dragons. PR-foto

Det seneste er Mercury Act 2, der udkom tidligere på året.

“Albummet holder Imagine Dragons’ samme høje kvalitet med numre som Bones og Sharks, der gør sig aldeles fremragende, når den spilles live,” lyder det fra Smukfest.

I forvejen har festivalen offentliggjort, at Nik & Jay, MØ og L.O.C spiller i Bøgeskoven i 2023.

Næste års Smukfest afholdes fra 2. til 6. august.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.