Streaks i fare: Snapchat-nedbrud rammer Aarhus

Hvis du lige nu kæmper med at sende snaps eller åbne beskeder, så er du langt fra alene.
Mandag formiddag er Snapchat nemlig ramt af omfattende tekniske problemer – og ifølge data fra Downdetector melder brugere i store dele af Danmark om nedbrud.
Især Aarhus er hårdt ramt, viser kortet, hvor rapporterne strømmer ind fra bl.a. Aarhus, København og Aalborg.
Fejl ved beskeder og login
Flere brugere fortæller, at de enten bliver logget ud af appen, at beskeder ikke bliver sendt, eller at Snaps “hænger” i afsendelse.
Andre oplever, at appen slet ikke kan åbnes.
Hos Downdetector begyndte de første fejlrapporter at tikke ind omkring kl. 10, og antallet er steget støt hen over formiddagen.

Snapchat har endnu ikke kommenteret på årsagen til problemerne, men det er langt fra første gang, tjenesten oplever driftsforstyrrelser.
Aarhus-brugere rammes hårdt
På nedbrudskortet ses tydelige røde markeringer over både Aarhus, Aalborg og København, hvilket indikerer, at mange østjyder i øjeblikket er påvirket.
Læs også: Kæmpe kæde går med i priskrig: I morgen sænker de priserne Der er også meldinger om problemer med bl.a. Amazon og det populære spil Roblox i øjeblikket.
Indtil videre er der ikke andet at gøre end at væbne sig med tålmodighed – og måske tage en midlertidig pause fra streaks og filtre, indtil Snapchat kører normalt igen.