Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt tiltag: Lastbil fyldt med billige øl og sodavand kommer til Aarhus

Af Freja Dumont

Nu er det muligt at få slukket tørsten og samtidig gøre et godt køb, der både gavner pengepungen og medvirker til at reducere spild.

Drikkevarevirksomheden Royal Unibrew er nemlig brændt inde med store mængder energidrikke, sodavand og øl, der har overskredet bedst før-datoen og derfor ikke længere kan afsættes til supermarkeder og restauranter.

Derfor ruller Royal Unibrews lastbiler den 8. oktober forbi Q8 på Randersvej 162, hvor man kan afhente de forudbestilte drikkevarer. 

Et nytænkende samarbejde

Royal Unibrew har været nytænkende og indgået et samarbejde med Q8 og madspildsappen Too Good To Go i håbet om at få afsat de overskydende produkter og reducere spild: 

”Samarbejdet med Too Good To Go og Q8 er en oplagt mulighed for os til at få afsat en stor mængde datovarer, som vi alternativt må kassere.

Indsatsen er perfekt i tråd med vores bæredygtighedsstrategi og vores ambition om at reducere vores ressourceforbrug. Vi glæder os over, at vi gennem samarbejdet kan reducere spild og samtidig glæde forbrugere øst og vest for Storebælt,” fortæller Direktør for Royal Unibrew Danmark, Kasper Ryttersgaard Jacobsen.

Endnu flere danskere kan få glæde af drikkevarerne

Samarbejdet mellem de tre parter er blevet til, fordi både Royal Unibrew og Q8 er partnere hos Too Good To Go. Q8 har servicestationer over hele landet, og på den måde giver samarbejdet endnu flere danskere muligheden for at få glæde af drikkevarerne:

”Dette samarbejde tager kampen mod madspild til et nyt niveau, fordi vi sammen som strategiske partnere og i leverandørsamarbejdet kan nå længere ud, end hver enkelt enhed kan alene.

Vi er glade for at bidrage med vores nationale netværk, da det er et vigtigt mål i vores bæredygtighedsarbejde at sikre mindre madspild.

Vi ser masser af muligheder for at lave flere projekter som dette, så vi i højere grad kan samarbejde om at bekæmpe madspild i hele Danmark”, siger Helle Dahlgren Skov, Retail-direktør hos Q8.

Sikr dig billige drikkevarer

Drikkevarerne fejler ingenting, men har overskredet bedst før-datoen. Dette er dog kun en vejledende dato, hvilket betyder, at de sagtens kan drikkes efterfølgende.

Af denne årsag sælges drikkevarerne til en fordelagtig pris i Too Good To Go-appen, og det er dermed en oplagt lejlighed til at sikre sig billige drikkevarer, som kan nydes til hverdag og fest.

Heidi Boye, landechef for Too Good To Go, er glad for at kunne forbinde parterne i indsatsen for at undgå madspild:

“Vi er glade for at kunne bidrage til at få afsat de overskydende drikkevarer. Vi har stor respekt for Royal Unibrews indsats for at undgå spild, og vi er glade for at kunne bringe to gode partnere sammen om den gode sag.

Ingen kan bekæmpe madspild alene, og vi tror på, at partnerskaber er afgørende for at komme problemet til livs. Samarbejdet mellem Royal Unibrew, Q8 og Too Good To Go er et godt eksempel på det.”

Det er muligt at reservere drikkevarerne i Too Good To Go-appen fra den 2. til 5. oktober kl. 12.

Udvalget af drikkevarer byder på CULT Cookie Dreamer (sukkerfri), Faxe Kondi Lakrids (sukkerfri), Albani Special IPA 4,5%, Affiligem Blonde 6,7% og Affilegem Dubbel 6,8%.

Hvad: Bestil billige drikkevarer på Too Good To Go-appen
Hvor: Hent din bestilling hos Q8 på Randersvej 162
Hvornår: Lørdag den 8. oktober mellem kl. 8 til 14

Del artikel

Andre læser også