Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fisk efter skatte: Snart kan du magnetfiske i Aarhus Havn

Foto: Aarhus Kommune
Foto: Aarhus Kommune

Indkøbsvogne, cykler og endda våben fra Anden Verdenskrig. Gennem årene er der blevet fundet mange overraskende ting på bunden af Aarhus Havn, og søndag den 31. maj får både børn og voksne mulighed for at komme helt tæt på de spektakulære fund.

Bag arrangementet står En For Holdet og Os Om Havet, som inviterer til eventet “Sammen for et rent Aarhus” på Herman Sallings Plads ved Bassin 2.

Her kan gæster opleve, hvad der gemmer sig under overfladen i havnebassinet, når dykkere hopper i vandet ved Navitas og hejser affald og andre genstande op på kajen.

Dagen byder også på magnetfiskeri, hvor besøgende selv kan prøve kræfter med at fiske metalgenstande op af vandet.

Fisk efter skatte: Snart kan du magnetfiske i Aarhus Havn

Vil skabe større fokus på forurening i havnen

Samtidig bliver der mulighed for at møde de populære naturformidlere Emil Poulsen og Martin Fysiker, som er med til at sætte fokus på livet i og omkring havnen.

Ifølge projektleder Ida Nørholm fra Os Om Havet handler dagen ikke kun om de opsigtsvækkende fund, men også om at skabe større bevidsthed om forureningen i havnen.

“Vi håber, at dagen kan være med til at skabe mere opmærksomhed omkring det affald, der ender i havnen, men også vise, at små handlinger kan gøre en reel forskel, når vi løfter i fællesskab,” siger hun.

Ud over dykkernes affaldsfangst og magnetfiskeri kan gæsterne opleve en naturformidlingsbod med akvarier fyldt med blandt andet fisk og krabber.

SUPAarhus deltager også og hjælper dykkerne med at fragte affald op fra vandet. Derudover kan man låne udstyr til affaldsindsamling og tage på en halv times oprydningstur i Aarhus’ gader.

Hvor: Herman Sallings Plads/Bassin 2 i Aarhus C
Hvornår: Søndag den 31. maj kl. 10-15

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.