Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Prognoser spår: Snestorm rammer Aarhus i denne uge

Af Jonathan Sten Drivsholm

Så sent som i går blev der slået varmerekord for januar, da der blev målt hele 12,6 grader på Lolland.

Men vejret ser ikke ud til at stoppe sin ekstreme kurs lige foreløbigt.

Prognoser peger nemlig på, at en snestorm rammer landet sidst på ugen. Det skriver TV 2 Vejret.

Inden vi når så langt, bliver ugen en våd omgang med temperaturer op til 9 grader og masser af regn i Aarhus.

Men fredag kan nedbøren ændre karakter.

“Et lavtryk ruller hen over Danmark, og ifølge nogle prognoser er det med både kulde, kraftig blæst og kraftigt snefald. Alle sammen ingredienser, der indikerer en snestorm,” lyder det fra TV 2 Vejret.

I løbet af fredagen kan der lokalt falde over 30 cm sne i en stor del af Jylland – i Aarhus lyder prognosen foreløbigt på 26 cm sne.

Og tager vi et kig på weekenden, ser det blæsende snevejr ud til at fortsætte.

Det skal nævnes, at der fortsat er stor usikkerhed om, hvorvidt snestormen overhovedet rammer.

Men også DMI’s lokale prognose for Aarhus peger på, at temperaturen tager et ordentlig dyk fredag, hvor der er udsigt til store mængder nedbør og voldsomme vindstød.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.