Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Snestormslignende tilstande: Voldsomt vejr på vej mod Aarhus

Af Freja Dumont

I går udsendte TV 2 Vejret  et varsel om, at der venter tæt trafik på vejene fredag, hvor vinterferien starter for rigtig mange.

Fredag morgen oplyser DMI, at en front med udbredt sne fredag bevæger op over landet fra sydvest, og at den vil nå Aarhus og København omkring middag.

Snevejret rammer Sønderjylland fredag morgen og Nordjylland fredag aften og natten til lørdag.

Op til 20 cm sne

Det er et ret langvarigt snevejr, vi har i vente, og det kan tage 12-18 timer fra sneen begynder at falde, til den enten går over i regn eller ophører.

Den samlede (akkumulerede) snemængde kan komme op på 5–15 cm, og i den centrale del af Jylland lokalt op til 20 cm, skriver vejrtjenesten.

Når fronten bevæger sig op over landet, tiltager vinden og bliver jævn til hård fra øst, ved østvendte kyster op til kuling med vindstød op til hård kuling.

I forbindelse med sneen vil temperaturen ligge omkring eller lige over frysepunktet, så der ventes ikke at opstå store problemer med snefygning.

Den forventede snemængde opfylder ikke helt kriteriet for snestorm, men det vil føles som snestormslignende tilstande i store dele af landet.

Del artikel

Andre læser også