Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En nyhed af de gode: Søren E takeaway i Viby er flyttet – og på toppen igen

Af Jan L. Pedersen

Flere af stamkunderne hos Søren E. Café & Take away i Viby har på det seneste hængt lidt med næbbet. Med god grund vil nogen nok mene. Grunden er den nærmest legendariske Søren E har haft lukket sin kendte café og takeaway, som holdt til i Viby Badmintonhal. Grunden til lukningen er uenighed med bestyrelsen i Viby Badminton Klub om lukketiderne. Søren E står i øvrigt for Søren Ejlertzen.

 

Fik 48 timer til at flytte

Søren E lukkede for godt 2 måneder siden i Viby Badmintonhal. Der var ikke enighed om åbningstiderne, og den twist var så stor, at bestyrelsen valgte at opsige kontrakten med Søren. De gav ham 48 timer til at pakke sine ting og flytte. Umiddelbart virker det grotesk, men ikke desto mindre er det tilfældet. Søren E er flyttet fra lokalerne i badmintonhallen og har nu åbnet en madvogn på Gammel Kongevej ved Rema 1000.

 

Hvordan kunne det gå så galt?

Det spørgsmål har Søren Ejlertzen fået en del gange. Han ved faktisk ikke helt, hvad der gik galt, og det er tydeligt, han efter godt to måneder endnu ikke forstår bestyrelsen af Viby Badmintonklubs beslutning. Søren E vil ikke tale dårligt om bestyrelsen, men lægger ikke skjul på, han er skuffet over behandlingen. Søren E ville ikke acceptere klubbens nye krav om længere åbningstid, da det ikke var økonomisk rentabel. Derfor bad han selv bestyrelsen finde en ny forpagter, men lovede at blive, indtil det var sket, og en fredelig overdragelse havde fundet sted. 

Men sådan skulle det ikke gå.

Bestyrelsen gav Søren Ejlertzen 48 timer til at pakke sine ting og flytte, hvilket så skete.

 

En Vibydreng med stort V

Flere af kunderne ved Søren E´s madbod er ikke blege for at kritisere bestyrelsen i badmintonklubben. Et par stykker af kunderne kalder dem ligefrem for en børnehave og inkompetente. Om der er belæg for sådanne påstande vides ikke, men det blev i hvert fald sagt i køen foran streetfood-vognen, som Søren E nu har åbnet. Ved selvsyn så vi, at opbakningen blandt folk i Viby er kæmpestor, hvilket blot fortæller, at Søren E kan lave noget mad, som rammer de fleste i det område. 

En nyhed af de gode: Søren E takeaway i Viby er flyttet - og på toppen igen

 

Savnet og elsket 

Gryderetterne som i flere år har været et hit, er der ikke for tiden. Grunden er, at der ikke er plads nok. Men når Søren Ejlertzen finder det rigtige lokale, så kommer de selvfølgelig på menukortet igen, fortæller han. Flere af kunderne efterspørger de populære danske, klassiske retter, men de ved godt, hvorfor de ikke laves i det relativt lille køkken. Hittet er burgerne og ikke mindst den hjemmelavede bøfsandwich. Men de panerede kyllingestykker er også blevet en succes. Du kan se menukortet her:

En nyhed af de gode: Søren E takeaway i Viby er flyttet - og på toppen igen

 

Søger lokaler – kender du nogen?

Der er mange kunder hos streetfood-vognen i Viby. Det siger næsten sig selv. Søren E har lavet mad i det sydlige Aarhus i snart 14 år og er kendt og vellidt. Søren E fortæller med stor begejstring, at han leder efter de rigtige lokaler i Viby, eller Aarhus Syd, tilføjer han efterfølgende. Han har ikke fundet dem endnu, men leder med lys og lygte. Det, som er vigtigt, er, at kunderne/gæsterne har let ved at parkere, da det nu engang er takeaway, som er det store trækplaster.

 

Søren E har åbent seks dage om ugen fra klokken 16.30 til 19.30. Der er en ugentlig fridag, og det er lørdag. Adressen er helt præcis: Gammel Kongevej 7, 8260 Viby J. (Du kan se madvognen fra Skanderborgvej).

 

Bestilling foregår på telefon 53 53 53 82 eller ved at kigge forbi madvognen rent fysisk.

 

Følg med på Facebook her:

 

En nyhed af de gode: Søren E takeaway i Viby er flyttet - og på toppen igen

 

 

 

Del artikel

Andre læser også