5-års fødselsdag: Søren Gericke laver mad på Fedet – 5 retter og 5 vine til 500 kroner
Den hyggelige restaurant på Nordre Strandvej i Risskov fylder år. Det gør de med bravour. Danmarks mest banebrydende kok gennem tiden, Søren Gericke, kommer og laver mad. Gericke var manden, som allerede i 1960’erne satte fokus på de gode råvarer, smagen og ikke mindst håndværket i det at lave mad. Søren Gericke er en levende legende, og det er ikke uden grund, en af priserne inden for dansk gastronomi hedder Årets Gericke. Han er ganske enkelt en af gastronomien helt stor krumtapper.
Fedet holder en fin form efter de første fem år
Risskov har meget, men det er ikke ligefrem gode restauranter, som har åbent hver dag, som bydelen ved vandet vælter i. En af dem, som altid har åbent, er Restaurant Fedet, både i restauranten, men også med deres takeaway, som sagt på jysk er en pæn succes for Restaurant Fedet.
Den 10. oktober – 500 kroner for 5 retter og 5 vine
Fødselsdagen er onsdag den 10. oktober. Her får du et brag af en gastronomisk oplevelse – også udover det sædvanlige. I bedste Søren Gericke stil, så kender vi ikke menuen på forhånd. Søren Gericke er en god ven af huset, og når Søren besøger os på Fedet, så har vi ikke lagt os 100% fast på menuen. Vi kan kun love, at efterårets bedste lokale råvarer, der kan opdrives, bl.a. sorthummer fra Aarhusbugten, rådyr fra Hjortshøj, lokale æbler og grøntsager kommer i spil, fortæller restauratør, Carsten Siebert.
Der er kun 40 pladser til rådighed, og pladserne bliver solgt efter først til mølle princippet, så skynd dig. For bordbestilling ring venligst på telefon 52 58 82 40.