Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Søstrene Grene: Slipper madglæden fri – og lancerer for første gang egen madkollektion

Af anders@sommersangdigital.dk

Søstrene Grene lancerer for første gang en madkollektion. Torsdag den 31. januar 2019 vil man kunne opleve den nye madkollektion i Søstrene Grenes mange butikker.

 

Søstrene Grene har sammen med madelskere, en tidligere Michelin-kok og pionerer inden for gastronomi udviklet unikke produkter, som på fineste vis forener den store glæde for ærlig mad med kvalitet, æstetik og lokalforankrede råvarer.

 

Kollektionen består af et bredt udvalg af specialiteter til brug i simple retter med stor smag, der kan deles ved bordet. Derudover har søstrene sørget for mange spændende økologiske bageblandinger til brød og søde sager. Anna og Clara har naturligvis også afstemt køkkeninteriør, der kan afspejle den intimitet og uformelle stemning, som søstrene lægger op til.

 

Findes hos Søstrene Grene

Anna og Clara har sammen med en tidligere Michelin-kok udviklet en række spændende og helt unikke delikatesser, som kun findes hos Søstrene Grene. Heriblandt kan nævnes skønne vinaigretter, spændende sirupper, syltet grønt og karakterfulde mayonnaiser.

 

Prøv blandt andet Søstrene Grenes citron-mayonnaise med saltede citroner fra Marokko. Disse citroner er blevet skåret over og lagt i en kraftig saltlage og opbevaret et køligt og mørkt sted i et halvt år. Herefter er de blevet klar til brug, da saltet har trukket de bitre toner ud af skallen, så hele citronen har fået en kraftig aromatisk smag, som mest af alt smager som en solmoden citron dufter.

 

Eller chili-mayonnaisen med Piment d’Espelette. Mayonnaisen er varm i smagen, men ikke for stærk, selvom den har en kraftig smag af chili/peberfrugt. Det er netop dét, Piment d’Espelette kan – give en kraftfuld smag uden at være brændende. Piment d’Espelette strammer fra Frankrig, hvor der er tradition for at høste og hænge alle peberne til tørre i guirlander på altaner mellem husene.

 

Delikatesser hos Søstrene

Blandt madkategoriens udvalg findes et fornyende sortiment af kolonialvarer, for eksempel krydderi, dressing, marmelade, sirup, antipasti og syltet grønt. Te, kaffe og kakao er altid at finde på hylderne, og ligeledes kan De til enhver tid regne med at finde både sunde og søde snacks til hyggelige stunder. Året rundt vil søstrene derudover præsentere nye madvarer baseret på sæsonernes tendenser, ligesom de nu lanceres produkter til deleretter, brunch og bagning.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien