Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vanvidsbilist blæste over for rødt: Politiet leder efter 3 konkrete vidner

politi-aaby-ringvej-1024x683
Angiveligt var der tale om en bevidst handling. Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Østjyllands Politi leder nu efter tre konkrete vidner i forbindelse med sagen om vanvidskørsel fra weekenden, hvor en 28-årig mand blev anholdt og varetægtsfængslet.

Det fremgår af døgnrapporten.

Episoden fandt sted lørdag omkring kl. 14.20, hvor manden kom kørende i krydset mellem Åby Ringvej og Gudrunsvej/Dr. Holst Vej i meget høj fart og bl.a. kørte over for rødt lys i en hvid Ford.

I den forbindelse har et vidne forklaret, at tre personer måtte springe til side for at undgå at blive ramt, da de krydsede Ringvejen via fodgængerfeltet for grønt lys.

Opfordres til at ringe 114

Ifølge politiets oplysninger er der tale om to yngre personer samt en kvinde med en barnevogn.

Barnevognen væltede muligvis i forbindelse med episoden.

Østjyllands Politi beder nu de tre konkrete vidner om at rette henvendelse via telefonnummer 114 for at afgive forklaring i sagen.

En opmærksom anmelder fulgte efter bilen, som senere blev fundet forladt på en parkeringsplads ved Edwin Rahrs Vej i Brabrand.

Her blev den mistænkte fører tilbageholdt og kort tid efter anholdt af politiet.

Dagen efter blev han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus og varetægtsfængslet i sagen.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.