Gratis filmoplevelse: Se The Devil Wears Prada under åben himmel i Aarhus
Tirsdag efter tirsdag blænder Aarhus Street Food op for gratis film under åben himmel – og i aften er selvfølgelig ingen undtagelse.
Her kan du sætte dig til rette og nyde en ægte nyklassiker, når ‘The Devil Wears Prada’ vises på den gigantiske storskærm.
I filmen følger vi den nyuddannede journalist Andy Sachs (Anne Hathaway), der lander et job som personlig assistent og kommer i kløerne på den kyniske og yderst kontante modebladsredaktør Miranda Priestly (Meryl Streep).
Det viser sig at være ualmindeligt svært at stille Miranda tilfreds, så Andy må både ændre sin tøjstil og personlighed i bestræbelserne på at opnå anerkendelse fra sin chef.
Filmen fik to nomineringer til Oscar-uddelingen i 2007 – bl.a. en for bedste kvindelige hovedrolle til Meryl Streep, der er helt uforlignelig som den følelseskolde isdronning.
Sørg for at møde op i god tid
Som altid bliver der trykket play kl. 19.30, men mød gerne op i god tid, hvis du vil være sikker på at få en plads til aftenens filmvisning.
Sommerbio plejer nemlig at være ret så populært.
Der er mulighed for at stå i kø allerede fra kl. 17.00, og bio-området åbner først halvanden time senere – kl. 18:30.
Aarhus Street Food minder om, at man ikke må holde pladser til sine venner. Det er først-til-mølle, så kun de første 500 i køen får pladser.
Medbragt mad, drikke og snacks er ikke tilladt, men der kan købes slikposer, popcorn og sodavand i en biografkiosk på pladsen.
Du er selvfølgelig velkommen til at tage mad med fra Street Food-køkkenerne og drikkevarer fra barerne til Sommerbio.
Aftenens filmvisning er sommerens næstsidste – næste tirsdag kan du se den danske film .Meter i Sekundet’.
Hvad: Se ‘The Devil Wears Prada’ gratis
Hvor: Sommerbio hos Aarhus Street Food
Hvornår: Tirsdag 6. august kl. 19.30
Læs mere om Sommerbio lige her