Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sommerferie i Aarhus: Her er vores bud på hyggelige aktiviteter

Af Freja Dumont
Foto: Visit Aarhus
Foto: Visit Aarhus

Sommerferien står for døren – og den skal nydes i fulde drag.

Man behøver heldigvis ikke altid at tage udenlands eller campere andre steder i Danmark for at få oplevelser i ferien.

Aarhus og omegn byder nemlig på en hel masse hyggelige, sjove og forskellige familieaktiviter, som kan fylde sommerferien med gode minder.

Vi kommer her med 13 forslag til, hvad I kan lave, når dagene bliver for lange derhjemme.

Der er selvfølgelig taget højde for det danske sommervejr, så I også ved, hvad I kan give jer til på regnvejrsdage.

Sommerferie i Aarhus: Her er vores bud på hyggelige aktiviteter

Ree Park: Tag på safari bland verdens vildeste dyr

Kun en lille times kørsel fra Aarhus ligger Ree Park -en oase fyldt med verdens vildeste dyr omgivet af smuk natur.

Hop ombord på Amerika Expressen og mød de søde bjørneunger eller tag på Safari og se sorte næsehorn som det eneste sted i Danmark.

Som noget nyt har Ree Park for nyligt åbnet Junior Ranger World – et helt nyt temaland for børn.

Her kan de små tage den 400 m lange offroad patrulje med spændende dyr og fede forhindringer.

Læs mere om Ree Park her.

Sommerferie i Aarhus: Her er vores bud på hyggelige aktiviteter

Bruuns Galleri: Byg LEGO® og shop til sommergarderoben

Bruuns Galleri midt i Aarhus inviterer på sjove aktiviteter hele sommerferien.

Her har I mulighed for at skabe en blomstermark af LEGO® blomster og gå amok i LEGO® byggekar, hvor kun fantasien sætter grænser for kreativiteten.

Som om det ikke var nok, kan du få dine egne blomsterfrø med hjem til at spire i din egen have, hvis du fremviser dit medlemskab af app’en Bruuns & Friends. 

Om du er barn, teenager eller voksen, så er LEGO® klodser er for alle – lidt ligesom shopping.

I Bruuns Galleri er der et bredt udvalg af butikker, hvor der er noget for alle, uanset om du leder efter en frisk sommergarderobe eller bare er på udkig efter småting til hverdagen. 

Kom forbi og byg på 1. sal foran Centerinformationen fra den 28. juni til 11. august, alle dage fra kl. 10-17. 

Læs mere her.

Vin & Petanque: Spil petanque og tag på picnic i sommersolen

Hos Vin & Petanque har de taget højde for det lunefulde sommervejr, og det er derfor altid muligt at tage et slag petanque med vennerne på en af stedets tre indendørs baner.

Den kombinerede vin- og petanquebar har et stort udvalg af vine fra hele verden, heriblandt selvfølgelig også en masse lækker rosé til de varme dage.

Du finder også en del brætspil, som man frit kan låne, imens du venter på en ledig bane.

Hvis vejret er for godt til indendørs aktiviteter, kan man leje en picnickurv og tage med ud på en af byens mange udendørs petanquebaner.

Vin & Petanque sørger for, at picnickurven bliver fyldt med alt det nødvendige – heriblandt glas, tæppe, kort over petanquebaner m.v.

Vin og snacks der skal med, finder man frem til i fællesskab, så man er sikret den allerbedste oplevelse.  

Læs mere her.

Sommerferie i Aarhus: Her er vores bud på hyggelige aktiviteter

Tivoli Friheden: Oplev blomsterfestival og ny forlystelse

Hvad er mere oplagt end en tur i Tivoli Friheden i sommerferien?

Her kan du bl.a. lade dig fortrylle under Tivoli Frihedens Blomsterfestival, hvor hele parken blomstrer i de smukkeste farver.

Hvis der skal sug i maven, skal du prøve parkens nyeste forlystelse ‘Vindfald’ – den når en højde på op til 23 meter, strækker sig over godt 300 meter og har en tophastighed på 72 kilometer i timen.

Tivoli Friheden har også fået en stor klatrepark, som er den første af sin slags i en dansk forlystelsespark.

Klatreparken dækker et område på hele 8000 m² og byder på 57 platforme og 69 klatreelementer fordelt i 39 træer i op til 15 meters højde.

Læs mere og book billetter her.

Sommerferie i Aarhus: Her er vores bud på hyggelige aktiviteter

Aros: Se kunst og deltag i sommerarrangementer

I løbet af sommeren kan du opleve spændende arrangementer og aktiviteter for børn, familier og voksne på ARoS, som er 20.700 kvadratmeter stort og dermed et af de største kunstmuséer i Nordeuropa.

Museet har åbent hele sommeren – også om mandagen, og der er altid gratis entré for alle under 18 år.

ARoS er et fantastisk univers for både hjerte og hjerne, for der er så meget at se, tale om, diskutere og undersøge.

Du kan bl.a. glæde dig til yoga på taget, sommerkunstskole, jazz og brunch og meget mere.

⁠På tagterrassen kan du nyde udsigten over Aarhus med forfriskninger, is og kaffe eller besøge cafévognen, som er åben alle dage fra 11.30 – 16.30.⁠ 

Og så skal du selvfølgelig på den obligatoriske tur op i Your Rainbow Panorama, hvor du kan se Smilets By fra toppen og gennem alle regnbuens farver.

Se sommerprogrammet her.

Sommerferie i Aarhus: Her er vores bud på hyggelige aktiviteter

Grusomme mig 4: Tag en tur i biografen

Hvis det danske sommervejr svigter – som det jo af og til gør – er det altid hyggelig med en tur i biografen.

Og her er alles yndlings superskurk, Gru, tilbage sammen med de gule ballademagere fra den 3. juli.

Vi skal både møde Gru-familiens nyeste medlem, Gru Jr., som er opsat på at plage sin hårdtprøvede far og superskurken Maxime Le Mal.

”Grusomme Mig 4” er spækket med action, propfyldt med humor og masser af MINIONS .

Læs mere om Grusomme mig 4 her.

Sommerferie i Aarhus: Her er vores bud på hyggelige aktiviteter

Nordic Seaplanes: Tag på sommerudflugt med vandflyveren

Forestil dig en sommerdag, hvor du flyver fra Aarhus til København med en vandflyver fra Nordic Seaplanes.

Turen tager kun 45 minutter, hvilket gør det til en af de hurtigste måder at rejse mellem de to byer på.

Start din dag med at nyde udsigten over den danske kystlinje og de smukke landskaber fra luften.

Når du lander i København, venter et væld af shoppingmuligheder, og efter en formiddag med shopping kan du nyde en afslappet frokost på en af byens mange caféer.

Afslut dagen med en lækker middag på en af Københavns mange gourmetrestauranter. Om du tager en overnatning i København og får hele aftenstemningen med i København eller tager den hurtige vandflyver tilbage til Aarhus samme dag, vil din “lille” udflugt være fyldt med nye oplevelser og indtryk fra en dag eller to i hovedstaden.

Du kan booke billetter til Nordic Seaplanes her.

Sommerferie i Aarhus: Her er vores bud på hyggelige aktiviteter

Fjord Tours : Oplev Aarhus fra søsiden

Hvordan lyder en solskinsdag til søs? Aarhus Havnerundfart tilbyder guidede havnerundfarter og særlige events i Aarhus Havn. 

Ombord vil erfarne guider dele interessante historier om det gamle Aarhus, men også om alt det nye byggeri på Aarhus Ø. 

Under sejlturen vil der være mulighed for at købe drikkevarer, som kan nydes, mens man nyder den smukket guidede sejltur i Aarhus.

Hop ombord på Havternen ved DOKK1 alle dage i juli og august. 

Læs mere og book billetter her.

Sommerferie i Aarhus: Her er vores bud på hyggelige aktiviteter

Aarhus Øje: Besøg byens nye oplevelsesdestination

Har du lyst til at opleve byens bedste udsigt og mærke suset i maven i 142 meters højde?

Hos Aarhus Øje får du en oplevelse ud over det sædvanlige. I den interaktive udstilling om Byen & Bugten, kan du opleve, hvordan Aarhus er blevet formet af både naturen og menneskene, og du får et særligt indblik i Aarhus bugten og i fortællinger om Aarhus gennem historiens vingesus.

Højdepunktet på dit besøg vil naturligvis være den betagende udsigt fra 44. etage. Fra dette spektakulære udsigtspunkt får du en panoramisk udsigt over Aarhus Bugten, byens skyline og livet langs kysten.

Ud over en udstilling og en udsigtsplatform er der også to restauranter i Aarhus Øje – Bavn Brasserie og Bavn Restaurant.

Så melder sulten sig ved dit besøg, kan du slutte af med en udsøgt frokost i restauranten i 142 meters højde eller spise et lidt mere ”jordnært” måltid på 1. sal i brasseriet. 

Læs mere og bestil billetter her.

Sommerferie i Aarhus: Her er vores bud på hyggelige aktiviteter

Naturhistorisk Museum: Gå på opdagelse i masser af gratis børneaktiviteter

Naturhistorisk Museum Aarhus er Danmarks næststørste af sin art, både målt på samlinger og udstillingskvadratmeter.

Museet har skiftende særudstillinger og permanente udstillinger med over 5.000 forskellige dyr fra hele kloden – mange af dem vises i naturtro omgivelser.

Her kan man glæde sig til GRATIS børneaktiviteter, hvor man kommer helt tæt på naturen og dyrene.

Der vil bl.a være Safari i Uniparken, maling med naturens farver, skattejagt, Kryb & kravl i Museumshaven, naturshow, evolutionsværksted, unbox et dyr og QuizBattle. Derudover kan man også besøge museets nye café.

Naturhistorisk Museums sommerferieprogram gælder fra 29/6 t.o.m. 11/8, og museet har åbent hele ferien 09:00 – 16:00.

Der er gratis entré for børn under 18 år.

Læs mere og bestil billetter her.

Sommerferie i Aarhus: Her er vores bud på hyggelige aktiviteter

Danmarks Smukkeste: Oplev hjertet af Søhøjlandet

En lille køretur fra Aarhus venter bjergtagende udsigter og jordnære oplevelser på at blive udforsket.

Under brandet ‘Danmarks Smukkeste’ finder du et væld af aktiviteter i Søhøjlandet, der sikrer en mindeværdig sommerferie.

Vandring på Himmelbjergruten er et must for naturelskere, og ruten fører dig gennem smukke skove og åbne landskaber, hvor du kan nyde roen og skønheden i det danske sommerlandskab. 

Søhøjlandet er også kendt for sine mange søer, som udgør den perfekte legeplads for vandaktiviteter, og du kan leje en kano, kajak eller prøve kræfter med Stand Up Paddle og udforske det rolige vand på søer som Knudsø eller Skanderborg Sø.

I Galten kan du gå på opdagelse i skulpturbyen, hvor over 32 skulpturer pryder byens gader og giver en unik kunstnerisk oplevelse. I Hørning kan du dykke ned i vikingetiden ved at besøge de imponerende fund som Hørning-stenen og vikingen fra Fregerslev.

Så pak picnic-kurven, snør vandreskoene og tag familien med på en sommerferie, der byder på uforglemmelige oplevelser i Danmarks smukkeste omgivelser.

Læs mere her.

Sommerferie i Aarhus: Her er vores bud på hyggelige aktiviteter

Clausholm Slot: Få en unik oplevelse på et rigtigt kongeslot

Tag på en uforglemmelig rejse tilbage i tiden med et besøg på Clausholm Slot, hvor der er åbnet op alle dage i sommerferien. 

Beliggende i naturskønne omgivelser i Østjylland, byder Clausholm Slot på en enestående kombination af historie, kultur og naturoplevelser.

Oplev det overdådige barokslot bygget af Storkansler greve Reventlow, opdag kærlighedshistorien mellem Dronning Anna Sophie og Frederik den IV, tag på rundvisning og udforsk de prægtige sale, og nyd en afslappet gåtur i den smukke slotspark med over 1000 lindetræer i smukke alléer. 

Og som noget nyt er der bygget et nyt sjovt legeområde, så der er skabt rammerne for en helt unik oplevelse for både børn og voksne.

Planlæg dit besøg i dag og oplev magien på Clausholm Slot

Læs mere om bl.a. åbningstider og book rundvisning her.

Sommerferie i Aarhus: Her er vores bud på hyggelige aktiviteter

Moesgaard Museum: Mød mennesket i mumien

Overalt på Moesgaard er mennesket i centrum for fortællingerne, og hen over sommeren kan du og hele familien komme i øjenhøjde med fortidens og nutidens mennesker på museet.

I særudstillingen ’Egypten – Besat af livet’, som har sidste åbningsdag 18. august, kan man gå på opdagelse i pyramidens gravkammer og komme helt tæt på mumier, kister og sarkofager, samt få en unik, visuel rutsjebanetur igennem egypternes underverden på vej mod det evige liv.

Mumificering var en omstændelig og bekostelig affære, der tog 70 dage, og krævede 500 meter bandager, flere hundrede kilo salt og et udvalg af redskaber og olier.

Men her i sommerferien har du en helt unik mulighed for at opleve processen på blot 30 minutter, når Moesgaards dygtige formidler demonstrerer, hvordan man laver en mumie. 

Læs mere om sommerferiens mange aktiviteter på Moesgaard Museum her.

Del artikel

Andre læser også