Sommerferie i egen by?: Her er 12 hyggelige aktiviteter i Aarhus og omegn
Sommerferien er over os – og den skal nydes i fulde drag!
Man behøver heldigvis ikke altid at tage udenlands eller campere andre steder i Danmark for at få oplevelser i ferien.
Aarhus og omegn byder nemlig på en hel masse hyggelige, sjove og forskellige familieaktiviter, som kan fylde sommerferien med gode minder.
Vi kommer her med 13 forslag til, hvad I kan lave, når dagene begynder at føles lidt for lange derhjemme.
Der er selvfølgelig taget højde for det danske sommervejr, så I også ved, hvad I kan give jer til på regnvejrsdage.

Tag på safari blandt verdens vildeste dyr i Ree Park
Et besøg i Ree Park er langt mere end en dag fyldt med vilde oplevelser. Det er et vindue til verdens dyreliv og en rejse gennem klodens mest fascinerende naturområder – lige i hjertet af Djursland.
I weekenden den 27. og 28. juni inviterer Ree Park til Den Fantastiske Festival, hvor åbningen af den nye Jakob Martin Strid-legeplads bliver kulminationen på et unikt samarbejde mellem en lang række aktører i og omkring Ebeltoft.
Den nye legeplads Den Lille Dal breder sig over mere end 2.000 kvadratmeter og er skabt direkte ud fra Strids illustrationer.
Læs også: Kom til fantastisk festival: Nu åbner kæmpe Jakob Martin Strid-univers Du kan som altid også komme helt tæt på geparder, løver, næsehorn og ulve i autentiske omgivelser.
Hop på Land Rover Safari blandt giraffer og strudse, eller tag Amerika Expressen gennem prærien med bisoner og bjørne. Børnene styrer selv i mini Land Rovers på “Offroad Patruljen”!
Hver billet til Ree Park Safari støtter naturbevarelse i Afrika og beskytter truede arter.
Læs mere og bestil billetter her

Toy Story 5 og Lego-byggeri i Bruuns Galleri
Bruuns Galleri i hjertet af Aarhus inviterer som altid på sjove og familievenlige aktiviteter hele sommerferien.
Tag på en sjov skattejagt rundt i centeret, med den aktuelle biograffilmToy Story 5, historien om legetøjet vi alle sammen elsker!
Hver dag bliver der trukket en heldig vinder af skattejagten, der kan vinde lækre præmier fra Bruuns Galleri. For at være med skal du hente dit skattekort i Centerinformationen på 1. sal – det kræver blot at du viser dit medlemskab af BRUUNS & FRIENDS appen, og aktiverer tilbuddet.
Som om det ikke var nok: Slip kreativiteten løs i LEGO® byggekar fra den 26. juni! Her er det kun fantasien, der sætter grænser – måske kan I endda bygge en af de kendte karakterer fra filmen?
LEGO® klodser er for alle – lidt ligesom shopping, og alle, uanset alder, er selvfølgelig velkommen til at komme at bygge på 1. sal foran Centerinformationen alle dage fra kl. 10-17. Det er gratis for alle.
I Bruuns Galleri finder du et bredt udvalg af butikker, så uanset om du leder efter noget nyt sommergarderobe eller bare er på udkig efter småting til hverdagen, er der helt sikkert noget for dig.
Som en ekstra lille sommerbonus vil Bruuns Galleri invitere på gratis slush ice i Frellsen i stueetagen, for alle der fremviser sit medlemskab af BRUUNS & FRIENDS i butikken. Den perfekte treat på en varm sommerdag!
Læs mere om sommer i Bruuns her.
Store fortællinger og historiske overraskelser på Moesgaard
På Moesgaard træder hele familien ind i en anden verden:
I den anmelderroste særudstilling Kelternes Verden – Europas urkraft får I den virkelige historie om Asterix og de gæve gallere.
Find trylledrikkens oprindelse og mød de vilde keltere, der formede fundamentet for Europa. Verdenshistorien om kelterne er åben frem til 9. august.
Den 23.-26. juli vender vikingerne tilbage! Til Moesgaard Vikingedage ved Moesgård Strand kan I fordybe jer i en levende vikingeverden fyldt med styrkeprøver, shows, håndværk, dyr og eventyrlige oplevelser. Der brug for mod, styrke, snilde og samarbejde — og alle kan være med. Når du gør som en viking, er du en viking!
Er I vilde med gåder, escape games, frisk luft og gode historier, så er gådejagten Forglemmigej en sjov og lærerig oplevelse for hele familien i det smukke landskab ved museet.
Læs mere om sommerens oplevelser på Moesgaard.

Oplev blomsterfestival og koncerter i Friheden
Glæd jer til en farverig sommer, når Tivoli Friheden fra 1. juli til 9. august inviterer til årets Blomsterfestival, hvor parken i seks uger fyldes med blomster, kreativitet, børneoplevelser og livemusik midt i Aarhus.
Parken forvandles til et farverigt sommerunivers med blomstrende bede, grønne oaser, kreative installationer og årets Blomsterrute, hvor hele familien kan gå på opdagelse i parkens smukkeste kroge.
Det er oplagt til en hyggelig gåtur gennem parken eller som baggrund for sommerens flotteste billeder – fyldt med sanselige detaljer og oplevelser, der giver lyst til at stoppe op.
Læs også: Madoplevelser for enhver smag: 5 gode restauranter i Friheden Programmet byder også på kreative workshops, hvor gæsterne selv kan være med, Blomsterbingo for hele familien og underholdning for de mindste med besøg af Børste, Bluey og Bingo.
Når sommerdagene bliver til aftener, fortsætter stemningen med musikalske oplevelser til Fed Fredag og Fed Lørdag, hvor gæsterne kan samles foran scenen til livemusik under åben himmel.
Læs mere om sommer i Tivoli Friheden her.

En verden af smag og oplevelser hos Bazar Vest
Hvis du vil opleve en af Aarhus’ mest farverige og livlige destinationer, skal du lægge vejen forbi Bazar Vest.
Så snart du træder ind i bazaren, som er Nordens største, mødes du af duften af friskbagt brød, krydderier, street food og specialvarer fra store dele af verden – altsammen samlet under ét tag i Brabrand.
Læs også: Vi har besøgt Bazar Vest: Disse tre steder skal du opleve Bazar Vest er både et indkøbssted og en oplevelse i sig selv, hvor du kan gå på opdagelse i alt fra grønthandlere og slagtere til små spisesteder og butikker med varer, du ikke finder i et almindeligt supermarked.
Stemningen er levende, uformel og fuld af indtryk, og netop derfor er Bazar Vest også oplagt, hvis du har lyst til en lille udflugt, hvor mad, mennesker og kulturer smelter sammen.

Besøg gratis spillehal i Storcenter Nord
Fra 26. juni til 30. august inviterer Storcenter Nord igen til masser af sjov og leg, når centerets foyer fyldes med ikoniske arkadespil og flippermaskiner.
Det er 100% gratis, og kræver hverken mønter eller poletter; du trykker bare på START – og så får du desuden 4 timers gratis parkering.
Både store og små kan lege med og du har over 2 måneder til at prøve det hele! Du kan fx spille alt fra Bubble Bobble til Airhockey og flippermaskiner helt gratis!
Læs også: Nu er det fuldendt: Disse steder skal du besøge hos Aarhus’ nye madmekka I kan også opleve klassikere som Street Fighter III, The Punisher, Metal Slug X og Galaga og mere actionfyldte spil som Airhockey, Basketball-maskine og bordfodbold.
Til de mindste er der både Bubble Bobble-kugleland og gratis vippedyr. Her finder du blandt andet Minnie Mouse, My Little Pony og en brandbil.
Og så er der selvfølgelig ingen spillehal uden flippermaskiner – her præsenterer NORD Venom og Jurassic Park.
Læs mere om Nords Arkadehal her

Slip ungerne løs i Hermans Hule
Leder du efter en sjov aktivitet i sommerferien? Så er Hermans Hule Århus i Højbjerg et oplagt valg for børn i alderen 0-10 år.
Nyd en kop kaffe i legelandets hyggelige sofaområde eller café, mens børnene klatrer, rutsjer, udforsker og slipper kreativiteten løs. De kan blandt andet bygge huler med store legoklodser eller bruge kroppen i hulens softplay.
Hermans Hule er et perfekt udflugtsmål, uanset vejret. Når solen skinner, er det dejligt køligt indenfor, og på regnvejrsdage kan børnene stadig have masser af sjov indendørs.
Et medlemskab koster kun 98 kr. om måneden for ét barn eller 158 kr. om måneden for to børn. Medlemskabet giver adgang til alle Hermans Huler i Danmark, og to voksne har gratis adgang.
Du behøver ikke medlemskab for at besøge Hermans Hule. Du kan også købe en endagsbillet til 125 kr. pr. barn, hvor to voksne også får gratis adgang.
Hermans Hule er også et populært sted at holde børnefødselsdag. Her kan børnene lege sammen i hele 4 timer, og familien må gerne tage egen mad, drikke og dekorationer med.
Fødselsdage kan nemt bookes på hjemmesiden, hvor du også hurtigt kan se ledige datoer og tidspunkter.
Så tag madpakken med, og besøg Hermans Hule i sommerferien.
Læs mere om Hermans Hule lige her.

Hyggelige sommeraftener i Den Gamle By
Hele juli kan du opleve Den Gamle By i de lange, lyse aftentimer – med åbne butikker, levende gårdrum, musik, mad og sommerstemning fra kl. 10-21. Et oplagt stop efter arbejde eller stranden.
Hver tirsdag aften inviterer Den Gamle By sammen med en ny aarhusiansk madaktør til langbordsmiddag under åben himmel – fra madkunstnerisk fællesoplevelse til mad over ild som på Balkan.
Læs også: Under åben himmel: Kom til unik langbordsmiddag i Den Gamle By Det er ikke bare aftensmad, men en særlig aften, hvor historie, traditioner og fællesskab mødes.
Hver torsdag overtager nye kunstnere gårdrummet i 70’er-kvarteret med koncerter, DJ’s og sommerstemning – fra rave til boogie, gadejazz og knasende vinyl.
Oplev blandt andre Hej Leif, Bar’ Funk, De4Maver. Se hele lineuppet i juli på linket herunder.
Baggårdskat’ koncerter er hver torsdag aften og langbordsmiddage hver tirsdag aften i juli. Det anbefales at booke bord i god tid.
Læs mere om sommeraftenener i Den Gamle By her.

Tag på sommerudflugt med vandflyveren
Forestil dig en sommerdag, hvor du flyver fra Aarhus til København med en vandflyver fra Nordic Seaplanes. Turen tager kun 45 minutter, hvilket gør det til en af de hurtigste måder at rejse mellem de to byer på.
Shopping i København: Når du lander i København, venter et væld af shoppingmuligheder. Start på Strøget, en af Europas længste gågader, fyldt med både internationale og danske butikker. Her kan du finde alt fra luksusvarer til unikke danske designprodukter. Gå heller ikke glip af butikkerne i latinerkvarteret og området omkring Kongens Nytorv, hvor du kan finde mere eksklusive mærker og specialforretninger.
Hygge i sommerbyen: Efter en formiddag med shopping kan du nyde en afslappet frokost på en af byens mange caféer. Spis traditionelt dansk smørrebrød på en hyggelig café ved Nyhavn, mens du nyder udsigten over kanalerne. Om eftermiddagen kan du tage en tur til Tivoli, hvor du kan opleve de smukke haver og forlystelser, eller besøge et af byens mange museer som Glyptoteket eller Nationalmuseet.
Tag en overnatning og nyd aftenstemningen eller flyv hjem samme dag: Afslut dagen med en lækker middag på en af Københavns mange gourmetrestauranter. Byen er kendt for sine mange Michelin-stjernede spisesteder, men du kan også finde hyggelige bistroer og street food markeder. Om du tager en overnatning i København og får hele aftenstemningen med i København eller tager den hurtige vandflyver tilbage til Aarhus samme dag, vil din “lille” udflugt være fyldt med nye oplevelser og indtryk fra en dag eller to i hovedstaden.
Book billetter til Nordic Seaplanes her

Deltag i sjove sommeraktiviteter på Naturhistorisk Museum
Kalder alle natur-detektiver! Sommeren er den bedste tid på året at udforske naturen, og Naturhistorisk Museum har brug for jeres hjælp til at se, hvor mange forskellige arter, vi kan finde i sommerlandskabet.
Hver dag i sommerferien har de programmet fyldt med sjove og lærerige lege, når biodiversiteten skal under luppen, op i fiskenettet og helt ind under huden (eller i hvert fald under neglene).
Her skal du ud at finde insekter og andre smådyr – og løbende udfylde en arts-tavle, hvor der sættes alle de arter på, der i fællesskab er fundet i Uniparken og haven. Efter seks uger er dette ‘arts-dex’ måske helt fyldt?
Der vil være artsbøger og stereolupper, og museets søde formidlere står klar til at hjælpe og give børnene den allerbedste oplevelse som natur-detektiv. Så om det er første gang, du har arter i kikkerten, eller du er en garvet arts-kigger, er der plads til alle på Naturhistorisk Museum Aarhus.
Program alle dage:
9:30-10:00: Havens Hemmeligheder – Hop ud i museumshaven med formidlerne, og led efter alle de seje små krible-krable-dyr, du også kan finde hjemme i din egen have.
10:30-11:00: Livets Kredsløb – Hør formidleren fortælle om fødekæden, insekter og blomster i Danmark.
11:30-12:00: Naturdysten – Med hjælp fra formidlerne skal I dyste om, hvilket hold der kan finde flest forskellige arter på 20 minutter.
13:00-15:30: Vinge-værkstedet – Kom til krea-værksted i havestuen, hvor vi skal klippe-klistre smukke sommerfugle og finurlige guldsmede-arter, der kan baske med vingerne via tøjklemmer.
13:15-13:45: Bliv Dyre-detektiv – Tag på eventyrlig fuglesafari i Uniparken eller fang insekter og vanddyr i søerne, hvorefter du sammen med vores safari-leder nærstuderer dyrene.
14:30-15:00: Vilde Danske Dyr – Bliv klogere, når formidlerne hver dag fortæller om truede og uddøde dyrearter.
15:30-16:00: Fisk eller Fugl – Kom og quiz med, når vi lærer om nogle af de mest fjollede artsnavne, man kan støde på i den danske natur.
Hele dagen: Sommerfuglens Skattekort – Følg et aktivitetshæfte rundt i vores spændende udstillinger og lær om den danske natur.
Hele dagen: Labyrint – Prøv det læringsrige opgaveark, og se hvor mange rigtige svar du kan få!
Tag også et kig i Naturhistorisk Museums helt nye udstilling: afterglow.
Bagefter er der selvfølgelig mulighed for at tage et velfortjent hvil i museumscaféen – og nyde koldskål, byg-selv-is eller en lækker kop kaffe.
Sommeren varer fra den 27. juni til og med 9. august på Naturhistorisk Museum i Aarhus – og husk der altid er fri entré for børn og unge under 18 år.
Læs mere om sommeraktiviteter på Naturhistorisk Museum her.

Få en unik oplevelse på Clausholm Slot
Tag med på en eventyrlig rejse tilbage i tiden med et besøg på Clausholm Slot – med et hav af aktiviteter for store og små og spændende events i løbet af året.
I 2026 kan man bl.a. opleve slottets to helt nye eventyrlige events; Store Bagedage & Forårsmarked i Kr. Himmelfartsferien samt de magiske Eventyrnætter onsdage i uge 28 og uge 29.
Beliggende i naturskønne omgivelser i Østjylland, byder Clausholm Slot på en enestående kombination af historie, natur og oplevelser for hele familien.
Læs også: Kom på eventyrjagt: Kendt slot åbner dørene for hele familien Oplev det historiefyldte og smukke barokslot opført i 1690erne samt den helt fantastiske slotspark.
Børnefamilier kan opleve den magiske Eventyrjagt ”Anna Sophie & Slottet”, lege på legepladsen og køre Gårdræs på go-karts i Dronning Anna Sophies gamle kornlade.
Tag også med på én af de populære guidede rundvisninger og bliv klogere på slottets historie om uendelig kærlighed, kongelig storhed og tragiske skæbner.
Læs mere, få en gratis børnebillet og book billetter lige her.

Gå på opdagelse i en drøm på Teatret Gruppe 38
I sommerens weekender inviterer Teatret Gruppe 38 og The Garden Studio indenfor til en forunderlig oplevelse med en delikat servering for både voksne og børn.
Det sker i weekender fra 12. juni- 2. august.
I “Mit hus min drøm” går gæsterne på opdagelse i et hus fuld af brudstykker af skæbnefortællinger.
Få en helstøbt oplevelse af installationer, musik og interaktive elementer, der tilsammen skaber en inspirerende oplevelse for alle aldre.
Som en integreret del af oplevelsen serveres en delikat overraskelse i Kirsebærhaven, som teatrets foyer er blevet omdannet til, der også er særligt omdannet og dekoreret til lejligheden.
“Mit hus min drøm” er en anderledes og inspirerende teateroplevelse og er et oplagt udflugtsmål for nysgerrige sjæle denne sommer.


