Sota Sushi ved Banegården – sløvt, dyrt og dejligt

Skrevet den 26. december 2015 kl 00:00 Af Line Ingwar Karlsen

Den kendte sushi-restaurant i Vestergade åbnede først på året en lillebror på Banegårdspladsen. En slags takeaway-restaurant, hvor du dog kan sidde og spise din mad. Der er vel en 16 siddepladser – på højstole. Indretningen er flot. Stilren og udstråler luksus og kvalitet. Så vi håbede på, at maden kunne matche den flotte indretning. Men, det kunne den ikke. Desværre. Vi følte ikke, vi fik nok for pengene. Det var jo takeaway, vi selv hentede, hvilket alt andet lige måtte gøre måltidet billigere.

580 kroner for sushi til to personer

Vi fik et råd af en anden gæst. Bestil nu rigeligt, ellers skal I have jer en stor dessert. Det var flot sushi, men alt, alt for dyrt. Hvis du spiser på restauranten, som Sota Sushi har i Vestergade, så får du en oplevelse – og ikke mindst en flottere anretning. Se bare på billederne. De tre bokse kostede 580 kroner inklusiv to ekstra saucer. Der var til godt to personer. Ikke meget mere.

Vi hentede selv, og ventede selv…

Betjeningen var mildest talt sløv. Det var som om, hun ikke gad os. Vi spurgte ind til den ellers fine sushi-bog med hele sortimentet i. Jeg forstod hende ikke første gang, og hun blev irriteret på mig, da jeg spurgte anden gang. Hun ligefrem snerrede af mig. Det var ikke god stil. Så fatsvag synes jeg nu ikke selv, jeg er. Men jeg fik da langt om længe svar på mine spørgsmål. Betjeningen dumpede med bravour. Synd for Sota Sushi, da de burde præstere bedre på den front.

Ingen sjusk – og helt igennem fine stykker

Vi bestilte en Sake-menu og en Choice uramaki menu. Otte stykker laks og otte stykker black cod gomoko, som var en kaburi maki. Sake-menuen var med fem stykker and i rispapir med goma sauce. Anden i risrullen var ikke ordinær, men der var meget grønt. Lidt for lidt and efter min smag. Meget sprød, rigtig sprød. Fem stykker nigiri med traditionel laks, laks New York, flammegrillet laks, røget laks og laks med wasabi creme. To stykker futo maki med ebi tempura og uramaki med spicy laks, hot tun, skaldyr de luxe & alaska. Alt i alt en fin omgang. Prisen var 170 kroner, hvilket nok var dagens value for money.

Dyrt med dejligt

Black cod gomoko kaburi maki (ruller med fisk på toppen) var med laks, tun, hvidfisk, rejer, masago, chili sauce, toppet med black cod, wasabi cream og tobiko. Flotte stykker. Helt sikkert. Der var meget fisk i black cod gomoko kaburi maki. Dejligt, der nogle gange er mere fisk end ris. Fedt med noget afveksling.

Choice uramaki med ti stykker nigiri, heraf to tun, to laks, to med rejer, to med hvidfisk, to med røget laks og otte stykker valgfrie uramaki. Vi tog tuna hot, hvilket vi fik anbefalet. På ingen måde en dårlig anbefaling. Nigiri-stykkerne var fine. Men de var, som sådanne stykker nu engang er. Der er ikke meget raketvidenskab her. De smagte godt, men de skilte sig ikke meget ud fra stykker, som kostede under det halve. Størrelsen var medium, hvilket var et plus. Saucerne var okay. Hjemmelavet til 10 kroner stykket.

Det betalte vi

Luksus-sushi. Flot, pænt og godt. Risen var perfekte. Ingen sjusk, men vi var ikke oppe at ringe. Desværre. Det havde vi regnet med, da vi har spist på Sota Sushis restaurant i Vestergade flere gange. Jævn på den gode måde. Til prisen holder det ikke. Længere er den ikke.

Vi kom af med 580 kroner. En Sake-menu til 170 kroner, Choice uramaki til 205 kroner. Otte stykker laks til 50 kroner og otte stykker black cod gomoko, som var kaburi maki til 135 kroner. De to saucer løb op i 10 kroner stykket. Det er dyrt, men kvaliteten og smagen var god. Ingen tvivl.

Vurderingen

Om det er byens bedste sushi, ved jeg ikke. Til prisen er det helt sikkert ikke. Den var frisk. Flot lavet – og anrettet. Stykkerne var medium. Risene var perfekte. Det samme var fisken. Men hvis du er oppe at give snart 300 kroner per snude for sushi som takeaway, så skal man også have noget ekstraordinært. Og det fik vi ikke. Slet ikke. Når man så tager ventetid, en sløv og famlende betjening, som ikke kunne svare på vores spørgsmål med i betragtningen. Ja, så er det på tide at trække det gule kort. Sota To Go skal stramme sig lidt op, hvis de igen skal op på tidligere tiders niveau.