Spansk vinmiddag på den Rustikke – fem retter, fem vine til 500 kroner
Den 26. maj afholder Den Rustikke spansk vinaften i samarbejde med vinfirmaet La Viña Vin. Her serverer Den Rustikke fem retter og fem spændende vine fra vinhusene Bodegas César Velasco og Finca el Molars, som man får for 500 kroner.
Begge vinhuse arbejder meget med bæredygtighed, hvor Bodegas César Velasco tildelt mærket fra Ecoprowine, mens Finca el Molars kun laver økologiske vine. Aftenens menu er lavet med udgangspunkt i vinene, som retterne hver især er tilpasset.
På aftenen kommer man blandt andet til at smage to vine, som ellers sjældent forbindes med Spanien: Gewurtztraminer og Ice Wine (Eiswein) lavet på Cabernet Sauvignon.
Arrangementet starter klokken 18.30 torsdag den 26. maj.
Menu & Vine:
Forret:
Gratineret gedeost rørt med oliven og sardiner med lakrids og syltede vindruer.
Vin: 2014 Gewurztraminer, Laminio, Bodegas César Velasco, D.O La Mancha
Første mellemret:
Friteret æg med ragout på snegle og urter.
Vin: 2014, Petit Verdot, Laminio, Bodegas César Velasco, D.O La Mancha
Anden mellemret:
Kaninbouillon på grillet peberfrugt med peberkaramel.
Vin: 2013 Finca El Molar, Merlot, Syrah og Cabernet Sauvignon, F. El Molar, D.O. Manchuella
Hovedret:
Grillet lammeskank med Pisto Manchego.
Vin: 2013 Quantum, Cabernet Sauvignon og Graciano, Crianza, Finca El Molar, D.O. Manchuella
Dessert:
Blødende chokoladekage med blommeis, marcipan og brændte mandler.
Vin: 2009 Quantum Ice Wine, Cabernet Sauvignon, Finca El Molar, D.O. Manchuella
Der vil på aftenen være mulighed for at købe eller bestille flasker fra La Viña Vin. Reservation kan laves på telefon 86 12 00 95