Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Se de første billeder indefra: Nu åbner spektakulær attraktion i toppen af Lighthouse

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Adam Mørk // Aarhus Øje
Foto: Adam Mørk // Aarhus Øje

Nu er ventetiden ved at være ovre.

I morgen – fredag den 1. december 2023 – åbner Aarhus’ nye og aldeles spektakulære attraktion helt oppe i 142 meters højde.

Her får offentligheden adgang til den længe ventede udsigtsplatform i toppen af Lighthouse, der byder på en helt uforlignelig udsigt over Aarhus og omegn.

14 års arbejde ligger forud for dagen, hvor destinationen, der har fået navnet ‘Aarhus Øje’, åbner.

MigogAarhus fik eksklusiv adgang til den nye attraktion inden den store åbning. Kom med indenfor her i artiklen.

Oplev interaktiv udstilling

Aarhus Øje er det nye oplevelsesunivers i Lighthouse, hvor du kan få en oplevelse udover det sædvanlige.

Udover udsigtsplatformen allerøverst vil den nye attraktion også brede sig over de nederste etager i Danmarks højeste boligbyggeri.

Se de første billeder indefra: Nu åbner spektakulær attraktion i toppen af Lighthouse

I bygningens stueetage kan man lære mere om bygningerne på Aarhus Ø – og om hvordan man bygger en mastodont af en bygning som Lighthouse.

Vidste du fx, at den 142 meter høje bygning kan bøje op til 50 centimeter ved kraftig orkan? Og at den står på et fundament af søjler, der er boret 70 meter ned i jorden under Lighthouse?

Du finder fun facts som disse og mange flere i stueetagen.

Se de første billeder indefra: Nu åbner spektakulær attraktion i toppen af Lighthouse

Nedenunder – i kælderen – kan du besøge Aarhus Øjes interaktive udstilling ‘Byen og Bugten’.

Udstillingen formidler både livet i bugten rundt om Aarhus Ø og byens forhold til bugten.

Det foregår på den måde, at du via en app på din telefon scanner udstillingens elementer, hvorefter du kan høre Ellen Hillingsø fortælle om bl.a. bugtens landskaber og Aarhus’ udvikling fra vikingetiden frem til i dag.

Se de første billeder indefra: Nu åbner spektakulær attraktion i toppen af Lighthouse

Her i kælderen finder du også en lille biograf, der spiller en film af et lille kvarters varighed.

Filmen skal forberede gæsterne på det syn, der møder dem, når de står i 142 meters højde og betragter både byen og bugten.

Lokal kunst på væggene

Aarhus Øje er på mange måder en hyldest til Aarhus og alt det liv, der omgiver vores smukke by.

Eksempelvis er attraktionens terrazzogulve lavet med muslingeskaller og sten fra bugten, mens de kunstværker, der pryder den nye destination, er skabt af de lokale kunstnere Hans Krull og Peter Birk.

For at få adgang til Aarhus Øje betaler voksne en entrépris på 149 kroner fredag-søndag, mens prisen er 129 kroner mandag-torsdag.

For børn på 4-12 år er priserne 79 kroner fredag-søndag og 59 kroner mandag-torsdag, mens 0-3-årige altid har gratis adgang i følge med en voksen.

Du kan læse mere og booke tid her

360 graders udsigt på 44. etage

Med en billet i hånden får du både adgang til udstillingerne i stueetagen og kælderen samt til udsigtsplatformen i toppen.

Se de første billeder indefra: Nu åbner spektakulær attraktion i toppen af Lighthouse

Sidstnævnte nås ved hjælp af en højhastighedselevator, der på få sekunder bringer dig helt op på 44. etage.

Her venter der en helt enestående 360-graders udsigt over Aarhus og bugten.

Se de første billeder indefra: Nu åbner spektakulær attraktion i toppen af Lighthouse
Se de første billeder indefra: Nu åbner spektakulær attraktion i toppen af Lighthouse

Det imponerende overblik kan nydes både indefra og udenfor på den store terrasse, hvorfra man kan se hele Aarhus og mere til.

Og bare rolig! Der er høje glasruder hele vejen rundt, så sikkerheden derude er i top.

Aarhus Øje er åben kl. 10.00-20.00 mandag-torsdag samt søndag. Fredag og lørdag lukker attraktionen først kl. 22.00.

Se de første billeder indefra: Nu åbner spektakulær attraktion i toppen af Lighthouse

Restaurant i 142 meters højde

Men udsigten er ikke alt, der gemmer sig i de høje luftlag.

Hvad: Aarhus Øje åbner
Hvor: Lighthouse, Aarhus Ø
Hvornår: 1. december 2023

Øverst oppe er der også en restaurant ved navn BAVN, der ligesom Aarhus Øje har første åbningsdag fredag.

Se de første billeder indefra: Nu åbner spektakulær attraktion i toppen af Lighthouse

Restauranten er åben til frokost alle ugens dage, mens der hver fredag er mulighed for at spise aftensmad i 142 meters højde.

Vær opmærksom på, at det er en god idé at booke bord i god tid.

Se de første billeder indefra: Nu åbner spektakulær attraktion i toppen af Lighthouse

Du kan læse mere om BAVN og se menuen her

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien