Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Spektakulært: Kæmpe optog indtager Smukfest

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Smukfest
Foto: Smukfest

Sidst måtte det aflyses i sidste øjeblik, men i år sker det.

Et imponerende optog af koloenorme bevægelige installationer og hundredevis af aktører indtager inden længe Bøgeskoven, og der er et vildt syn i vente.

Det er i hvert fald meldingen fra Smukfest.

I et Facebookopslag skriver festivalen, at Smukoptoget kan opleves torsdag den 3. august fra kl. 10.00-12.00. 

Her vil de imponerende installationer gå fra campingområdet KærligHeden ad Horsensvej hele vejen ind til Sherwood ved festivalpladsen i Skanderborg.

Gigantisk Greta Thunberg

Festivalen har tidligere beskrevet optoget som “en storslået oplevelse”, der byder på 13 meter høje og 17 meter lange flåder med enorme og fascinerende figurer i papmache.

Få et smugkig i videoen her:

Forvent isbjørne, kæmpeedderkopper og blæksprutter samt store fugle, dans og et marching band af tinsoldater.

Elementerne er en del af en større fortælling om, at vi skal passe på hinanden og vores jord. 

En af de gigantiske figurer i optoget forestiller fx Greta Thunberg, der sidder med jordkloden i hænderne.

Spektakulært: Kæmpe optog indtager Smukfest
Foto: Smukfest

Giganterne i optoget er skabt af Klaus Rubin, der er lektor i drama og teater ved Via University College og den italienske karnevalstrup, La Compagnia del Carnevale.

Vær med i det vilde optog

Værket er fragtet til Skanderborg fra syden for at blive samlet og færdiggjort på en bondegård i Mesing.

Hvert element i optoget har sin egen historie, men hovedformålet er at sætte fokus på FNs Verdensmål.

Med i SmukOptoget er også en række teatertrupper og performancekunstnere, og faktisk kan du selv blive en del af det.

Spektakulært: Kæmpe optog indtager Smukfest
Foto: Smukfest

Det er nemlig muligt at gå med optoget fra KærligHeden og hele vejen ind til Sherwood.

Bemærk i øvrigt, at alle shuttlebusser og øvrig trafik i området er indstillet torsdag kl. 10-12.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.