Østers, pluma og affogato: Spis sommer-retter med unik udsigt over Aarhus
Højt over Dagmar Petersens Gade troner Restaurant Tiende, der udover sin enestående udsigt over byen lokker med et væld af skønne serveringer.
Lige for tiden sætter sommeren sit præg på menuen, som er fyldt med alt fra nye ærter til østers og andre lækkerier.
Skinner aftensolen, er det oplagt at tage plads på tagterrassen, hvor du kan lade dig forkæle med sprøde krustader med tatare de boeuf og arancini med ricotta og ærter – eller fire små fingersnacks.

Du kan også skrue helt op for selvforkælelsen og skylle den smukke udsigt over by, skov og vand ned med caviar og champagne.
Når sulten for alvor skal mættes, er Tiende heldigvis også garant for større retter til enhver smag.
Start eksempelvis ud med stegt kammusling, der på tallerken får selskab af ærter, rabarber og purløgsolie, eller lad dig henføre til sydlandske himmelstrøg og nyd en Triangoli pasta med haricot vert og ricotta (pssst! Du kan få den toppet med frisk trøffel).

Restauranten i de højere luftlag over Aarhus Ø går bestemt ikke af vejen for klassikere, så du kan også bestille Moules Frites, Tartare de Bouef og endda Pluma af ibericogris med ærter a la francaise og estragon.
Tiendes sommermenu
Denne sommer er følgende retter på menuen:
SNACKS
Fire små finger snacks 89,-
Friteret lammeterrin med ribs
Panipuri med ærter
Pommes Anna med caviar
Fiskesouffle med asparges
Caviar
Baerii 30 gr. 350,- 50 gr. 495,-
Osciètre 30 gr. 395,- 50 gr. 575,-
Purløg, creme fraiche & blinis
Østers
Chorizo 39,-
Sprød med citron 49,-
Tiende de Luxe 79,-
Én af hver 155,-
Krustader 69,-
Fyldt med tartare de boeuf
Arancini 69,-
Ricotta & ærter Starter
STARTER
Stegt kammusling 175,-
Ærter, rabarber & purløgsolie + Caviar 10 gr. 100,- 30 gr. 300,-
Terrin af Hopballe Mølle kylling 165,-
Sennep, hasselnødder & bitre salater + Frisk trøffel 85,-
Braiseret fennikel 155,-
Artiskokpure, tomat & pinjekerner + Frisk trøffel 85,-
Triangoli pasta 155,-
Haricot vert & ricotta
+ Caviar 10 gr. 100,- 30 gr. 300,- + Frisk trøffel 85,-
DE LIDT STØRRE
Bagt helleflynder 245,-
Skorzone, radise & persille
+ Pommes frites & aioli 50,-
+ Nye kartofler med smør 50,-
+ Caviar 10 gr. 100,- 30 gr. 300,-
Pluma af iberico gris 235,-
Ærter a la francaise & estragon
+ Pommes frites & aioli 50,-
+ Nye kartofler med smør 50,-
+ Frisk trøffel 85,-
Oksemørbrad fra Himmerland 265,–
“Medium rare”
Asparges, squash & fyldt oksesauce + Pommes frites & aioli 50,-
+ Nye kartofler med smør 50,-
+ Frisk trøffel 85,-
Tartare de Boeuf 195,-
Pommes frites & aioli
Moules Frites 195,-
Pommes frites & aioli
Stegt blomkål 165,-
Græskarkerner, solbær & urter
+ Frisk trøffel 85,-
DET SØDE
Oste 40,- pr. stk.
Variation af danske oste
Friske bær 100,-
Marengs & koldskålssifon
Hyldeblomst 110,-
Hvid chokolade & citron
Affogato 65,-
Vaniljeis & espresso
Petit four 85,-
Canalé Jordbærtærte Berliner med bærkompot
Tag elevatoren videre op
Sommermenuen byder også på noget så fristende som oksemørbrad fra Himmerland – tilberedt medium rare og serveret med asparges, squash og fyldt oksesauce.
Hertil kan du passende finde den perfekte vin fra Tiendes omfattende kort, der byder på mere end 4.000 muligheder.
Velbekomme, siger vi bare!

Hele herligheden kalder selvfølgelig på en sød afslutning, og du må ikke snyde dig selv for at smage en af Tiendes fem sommerlige desserter.
Der er alt fra oste, hyldeblost og friske bær til petit four og affogato at vælge imellem.

Efter sådan en oplevelse kan de fleste have brug for en nightcap, og her kan vi anbefale at tage elevatoren op til Den Fede Drue, der byder på både signaturcocktails og en udsigt, der kan tage pusten fra de fleste.
Tiende og Den Fede Drue er begge født og drevet af holdet bag det forhenværende Ferdinand og FF på Åboulevarden – nu finder du dem altså på toppen af Aarhus i Nicolinehus med udsigt over by, hav og skov.