En omgang “dansker”pizzaer – et godt forsøg, eller?

Skrevet den 30. november 2015 kl 00:00 Af Line Ingwar Karlsen

Forleden dag havde vi pizzaaften. Det er en del af livet. Vi valgte at bestille dem fra Chicho Franko Pizza og Grill i Åbyhøj. Det skulle vise sig, at maden blev livligt diskuteret. Husets teenagere var vilde med dem. Husets voksne var langt fra begejstrede. Tværtimod. Priserne var sympatiske. Mellem 55 og 65 kroner stykket. Det skulle være italienske pizzaer, men jeg har aldrig nogensinde fået sådan nogle pizzaer i Italien. Never. Men når det er sagt, var der flere opløftende elementer ved dem.

Seks forskellige – og alligevel ens!

Diavolo lugter af noget, der er stærkt. Det var ikke tilfældet her. En fin varm pizza. Den var med tomat, ost, bacon, pølser, tomatskiver, chili og hvidløg. Ak nej, stærk var den ikke. Her var alle enige. Her skal arbejdes med, hvad styrke er for en størrelse. Vi kunne dårligt nok smage chilien. 60 kroner var prisen.

Næste pizza havde navnet Gudfader, hvilket klart fortalte os, vi havde at gøre med noget fordansket. Den smagte ikke af meget. Ost, pepperoni, kebab, bacon, løg og gorgonzola var der på. Gorgonzolaen må de have glemt, da vi overhovedet ikke kunne smage den. Den smagte mest af alt af brød. En tam omgang, som vi godt kunne have været foruden. 65 kroner måtte vi af med.

Pepperoni hed den her. Den var med ost, pepperoni, oksekød, pølser og løg. 65 kroner gav vi for den. Pølsen var nok dansk – et nærliggende bud. Den gjorde ikke meget væsen af sig. Bunden var helt perfekt bagt. Smukt. Den smagte udmærket, uden vi væltede ned af stolen af begejstring.

Salatpizza med kebab til 60 kroner. Lad det være sagt med det samme. Jeg er ikke fan af salatpizza. Den her var ingen undtagelse. Salaten var ikke frisk. Det kunne tydeligt ses. Dressingen var en af de typiske kønsløse købedressinger. Dumpet her.

Hawaii pizza til 55 kroner. Der var ananas og skinke på. Meget skinke vil jeg sige. Ananas gør ikke noget godt ved en pizza. Men skinken derimod var god. Godt med ost på. En anstændig pizza som rent faktisk smagte godt, var dommen. En anbefaling.

Den sidste var en Mafiosa til 65 kroner. En skuffelse. Umiddelbart troede vi, der var noget italiensk over den her omgang. Men det skulle vi i hvert fald lede længe efter. Ud over tomatpuré var der ost, kebab, bacon, champignon, løg, tomatskiver og hvidløg. En forvirrende omgang. Mere smag og mindre og mere skarp toppings var et ønske.

Vi betalte

Vores regning løb op i 380 kroner inklusiv levering. Det lyder ikke dyrt. Der var lidt ventetid på leveringen, men ikke meget. De var her til tiden. Ingen kritik her. Priserne var fair. Det var ikke dårlige pizzaer. Til prisen var det okay, især når husets tre teenagere var mere end tilfredse. Så prisen må et eller andet sted være i orden.

Vurderingen

Alt i alt en dansk omgang pizzaer. De var varme ved ankomsten. Også mere end vi regnede med. Generelt var bundene tynde og sprøde. Smagen var ikke skarp. Flere af dem var ens i udtrykket. Der var minimal variation i smagen. De smagte på ingen måde dårligt, men de skilte sig heller ikke ud. Mainstream dansk pizza er dommen. Lidt mere kant og personlighed er at ønske. Om råvarerne var gode eller dårlige, var svært at vurdere. Dog var salaten ikke frisk. Det tæller klart nedad.