Alle har ret til hjemmelavet mad: Spiselauget laver familievenlig restaurant, hvor alle er velkomne
Spiselauget på Godsbanen udvider med nyt aftenkoncept. Eller idé. For selvom Spiselauget er overordentlig populær og har succes, så lader de ikke en god idé passere. Derfor ændrer de på maden, priserne og det man drikker.
Hverdagsmad er in
Der er gået fine dining og gourmet i mange restauranter. Det samme med social dining, hvor man skal igennem 10 serveringer eller mere og dele sin mad med andre. Fint koncept, men ikke altid. Der er også dage, hvor man ikke gider tre forudbestemte retter. Spiselauget laver deres aftensmad om til hverdagsmad, hvor alt er hjemmelavet.
Tag selv, ligesom ved spisebordet
Idéen er, at der skal være noget at vælge mellem. Der mangler ligesom et sted i Aarhus, hvor man kan få lækker, velsmagende hverdagsmad, nemt og hurtigt, mener ejerne af Spiselauget, Mads Poulsen og Christian Castenskiold. 1. marts 2019 åbner Spiselauget op for deres nye aftenkoncept. Et overflødighedshorn af lækker økologisk mad i bedste tag-selv-stil.
Plads til alle som i “alle”
I hverdagene kan det være svært at få aarhusianerne ud på byens restauranter. Så stor er byen ikke blevet endnu. Der er lidt, men i det små. Flere og flere vælger at gå ud, hvis det er det “rigtige” koncept eller tilbud. Og dem, som har satset på mad til hele familien – det er kun ganske få, har pænt med gæster. Desværre er det ikke særlig mange, som også har satset på god og hjemmelavet mad. Nu kan hele familien eller vennegruppen være samlet om et måltid god mad på en hverdag, uden det koster en formue.
Spiselauget kan man godt kalde bydelens kulturhus, og det er et folkeligt hus, som er skabt til liv. Godsbanen er for alle, og Spiselauget kan godt gøres mere folkeligt, fortæller Mads Poulsen.
Økologisk og bæredygtigt
Spiselauget vil gerne præsentere et koncept, som rummer tidens trends. Bæredygtighed, økologi, hverdagsmad, fællesspisning, uformelle rammer og mere socialt samvær. Et rum, hvor familier og venner kan nyde velsmagende lækker mad sammen med andre. De gode folk hos Spiselauget ønsker at skabe velsmagende kvalitetsmad i deres fantastiske rammer på Godsbanen. Ikke kun i weekenderne, men også til hverdag. Der bliver fisk, kød, vegetarretter, masser af salater, grøntsager og lidt lækkert sødt/dessert til kaffen.
Et familiemåltid, hvor alle skal med
Det er eksempelvis svært for børnefamilier at gå ud at spise, da ungerne bliver utålmodige, når de skal vente på tre retter, og halvdelen af tallerkenen ikke lige er det, de ønsker, fortæller Mads Poulsen. Det er nok et problem, de fleste børnefamilier kan nikke genkendende til. Men vil man ud med sine børn, er alternativerne desværre ikke så varierede, specielt ikke hvis man værdsætter økologi og sund varieret kost. Selvom det er hele familien, der satses på, betyder det bestemt ikke, at Spiselauget udelukkende er en familierestaurant, understreger Mads Poulsen. Tendenser viser at vi værner mere og mere om det sociale. Det er faktisk fedt at sidde ved langborde og hygge med naboen i stedet for at skulle sidde ved det ensomme tomandsbord. Derfor rammer vi bredt med dette koncept, mener Mads Poulsen.
Fast lav pris
Spiselauget ønsker at tilbyde et tag-selv-bord i bedste folkekøkken-stil med fokus på grøntsager, økologi og bæredygtighed. De økologiske varer er ofte de bedste, og vi vil gerne støtte op omkring kvalitet, sundhed og jordens klima. Derfor sikrer vi, at vores mad som minimum laves af 60-90% økologiske varer, fortæller han. Konceptet er designet med det formål, at servere god gedigen hverdagsmad til en fornuftig pris.
Gratis eller 100 kroner for børn
Da vi også ved, at de mindre gæster kan være en smule egenrådige, har vi valgt, at alle børn under 6 år spiser gratis, mens børn fra 6-11 år kan tages med for kun 100 kroner uanset ugedag, og ja pyt, de får alt det, de kan drikke med i prisen. Prisen for voksne er 195 kroner fra mandag til torsdag og 250 kroner fredag og lørdag.
100 kroner for drikkevarer ad libitum
På tag selv-bordet tilbyder Spiselauget også en ad libitum løsning med et væld af forskellige drikkevarer til din middag. Det kan være hjemmelavede safter, brus, øl eller måske Cava samt de røde og hvide vine, som alle er af egen import. Hele herligheden til kun 100 kroner per person i hverdage og 150 kroner fredag og lørdag.
Er du mere egenrådig kan du selvfølgelig også vælge fra det pænt store udvalg af andre drikkevarer fra kortet, herunder det store vinkort som er sammensat af husets sommelier med vine fra Masvino Vinimport, som ejerne selv står bag.
Der kan vælges mellem 2 seatings
Første seating er klokken 17.00 og igen klokken 19.00. Maden lukker ned klokken 21.00, men restauranten lukker først ned, når gæsterne er gået.
Passer tidspunkterne ikke, så løser vi også det, understreger Mads Poulsen.
Masser af plads og aktiviteter
Som sagt er børn i alle aldre meget velkomne hos Spiselauget, og her er plads til både køretøjer og andet habengut. Her er masser af plads. Spiselauget har skabt et fantastisk lille legehjørne med legesager, tegnesager, bordfodbold og andet spændende, så restaurantoplevelsen også er sjov for de små, og de voksne kan hygge sig i ro og mag.
Spiselauget er åbent til morgen, frokost og aften samt til brunch i weekenden. Stedet er populært, så det anbefales at booke bord. Det kan du gør her:
Spiselauget på Godsbanen
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
+45 22 62 14 22
Hjemmeside