9 serveringer og drikkevarer ad libitum: Restaurant genåbner med ny menu
På mandag genåbner Restaurant Spiselauget på Godsbanen, og de er klar med en helt ny menu og koncept.
Her kan du vælge mellem 6 og 9 serveringer med ad libitum drikkevarer – så der er helt sikkert mulighed for en god aften.
Du får 6 serveringer inkl. 2 timers ad libitum drikke til 345 kroner og 9 serveringer inkl. 3 timers ad libitum drikke til 445 kroner.
På menuen til de 9 serveringer er:
– Papadum – taskekrabbe – limeskal
– Serrano skinke – surdejsbrød – rørt smør
– Burrata – smørfisk – pinjekerner
– Rørt oksetatar
– Okse – gulerodspuré – sennep
– Kartofler – estragon
– Svampe kroket – hasselnød – Arla Kry
– Glaseret rødbede
– Chokolade – vanilje – saltkaramel
Af drikkevarer kan du drikke løs af husets hvid- og rødvin, fadøl, cocktail, hjemmelavet iste, citronlemonade, sodavand, alkoholfri øl og vin samt isvand.
Tilbuddet gælder hver mandag til lørdag i hele januar og februar.