Udvider populært koncept: Pil selv-rejer og lækre drikke ad libitum

Hver mandag har Spiselauget på det seneste budt på det populære ‘Rejer og rosé’-koncept.
Men fremover vil det ikke være helt, som det plejer.
Spisestedet ved Godsbanen udvider nemlig konceptet, så det nu også kan fås tirsdag og onsdag. Det skriver Spiselauget på Instagram:
Vis dette opslag på Instagram
Samtidig får drikkevarebuffeten, som hører med, når man bestiller ‘Rejer og rosé’ hos Spiselauget, et kæmpe boost.
Så fra i dag kan du skylle pil selv-rejerne ned med alt, hvad du kan drikke af rosé, hvidvin, Cava, fadøl, Gin & tonic m. havtorn eller jordbær, dagens drink, isvand, citron lemonade, hjemmelavet skovbæriste samt alkoholfri øl eller vin.
Maden såvel som prisen er den samme. Konceptet indebærer derfor stadig 2 timers ad libitum pil selv-rejer, surdejsbrød, aioli og ovennævnte drikkevarebuffet til bare 295 kroner.
Lyder det som noget for dig? Du kan booke bord lige her
Hvad: ‘Rosé og rejer’ udvides
Hvor: Spiselauget
Hvornår: Mandag, tirsdag og onsdag
Hvor meget: 295 kroner pr. person