Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

“Det er en skjult perle”: Sportsstjerner køber sig ind i Aarhus-café

To gutter i midttyverne, der er nogle af Danmarks allerbedste golfspillere lige nu, er blevet medejere af en helt særlig café i Aarhus.

Brødreparret Nicolai og Rasmus Højgaard er i år trådt ind i OS Kaffe & Vin. Og det er der en helt særlig grund til.

Stedet er nemlig blevet deres ultimative yndlingssted i Aarhus.

“Både Rasmus og jeg synes, at det kunne være sjovt en dag at være en del af en cafe. Så opstod muligheden. OS er en skjult perle, der ligger lidt gemt væk.

Det er et utrolig hyggeligt sted. Vi syntes, at det kunne være en sjov lille sidegesjæft, så det går vi og hygger os lidt med,” fortæller Nicolai Højgaard.

En investering med hjertet

Der er godt run på brødrenes golfkarriere lige nu, men MigogAarhus fangede Nicolai Højgaard, da han var på vej ud at træne:

“Jeg sidder i en bil i USA på vej ud til golfbanen. Vi har sidste forberedelsesdag, inden vi skal spille en turnering i Jackson, Missippi,” fortæller han.

Herefter skal brødrene direkte til Japan og spille, inden de igen rammer Aarhus, hvor de begge bor.

Nicolai Højgaard og hans bror er i Aarhus under 90 dage om året. Alligevel betyder byen enormt meget for dem begge – og det samme gør kaffebaren på M.P. Bruuns Gade 46B.

“OS er et fantastisk sted. Det er en investering med hjertet. Jeg kan godt lide menneskerne, der er omkring caféen. Det er en kæmpe ting for mig. Det gælder om at finde de rigtige mennesker.

Når jeg spiller golf, betyder det også meget for mig at arbejde med et team og nogle mennesker, der er rigtig cool. Det er det samme med OS. Jeg elsker at komme der. Stedet har sjæl og en unik vibe, som jeg ikke har set før,” fortæller den 24-årige golfspiller.

Hjælper til, hvor de kan

Ham og hans bror bliver primært silent investors, men du kan være heldig alligevel at møde dem i caféen på en af de få dage, hvor de er hjemme i Aarhus.

“Vi vil hjælpe til med det, vi kan. Når vi er hjemme, kommer vi ned i caféen. Hvis man er heldig, kan det være, at jeg står og leger barista en dag,” fortæller Nicolai Højgaard og griner.

"Det er en skjult perle": Sportsstjerner køber sig ind i Aarhus-café

Hans egen go-to hos OS Kaffe & Vin er caféens smoothiebowl og en Flat White eller Cotardo.

“Deres surdejsboller er også virkelig gode. Og så er det fedt, at man kan få en Sport Cola,” fortsætter han.

Sidst Nicolai Højgaard var i caféen, eksperimenterede han selv med at lave latteart.

“Det kræver træning. Det er altid fedt at se, når folk er gode til det. Men jeg er nok ikke helt der, hvor jeg kan servere den endnu.”

Med Højgaard-brødrene ombord fortsætter OS Kaffe & Vin med at køre videre, som man kender det – som det unikke fællesskab, det er, med fokus på både vådt og tørt og events i stor stil.

“Det er vores mål at få det spredt ud til vores netværk. Vi har nogle ting i støbeskeen, som måske sker på sigt. Men vi har fuld tro på de mennesker, som styrer den daglige drift, at de tager det rigtige valg for caféen.”

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.