Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Spil dværg, ulv eller elver: Statister søges til kæmpestort Hobbitten teatershow

adrien-aletti-NB8stCglg9w-unsplash-800x480-1
Foto: Unsplash

Til sommeren 2022 kommer Det Kongelige Teater atter til Aarhus – denne gang med J.R.R. Tolkiens Hobbitten.

Oplev det magiske eventyr om den stilfærdige hobbit, Bilbo Sækkers, og hans rejse gennem Midgård for at genvinde skatten under bjerget sammen med troldmanden Gandalf og dværgene.

Og nu kan du altså få chancen for at blive en del af Nordens største teatershow og få en sommer under åben himmel i området omkring Moesgaard Museum, som forvandles til en verden fuld af eventyr med hobbitter, en ond drage, kæmpe trolde og masser af magi.

Statist i forestillingen

Som frivillig ReThinker har du muligheden for at være med enten som statist på scenen eller frivillig velkomstvært.

VisitAarhus’ frivillig organisation har tidligere koordineret frivillige og statister i forbindelse med både Røde Orm i 2017 og Kong Arthur i 2019.

Som frivillig statist får du mulighed for at opleve forestillingen på tætteste hold og få et indblik i den store kunstneriske maskine, der skal til for at opsætte Nordeuropas største udendørs forestilling.

Bliv en del af et kæmpe fællesskab, med over 80 statister, skuespillere, ponyer, teknikere, stuntfolk, instruktører og mange flere.

Du kan godt have flere roller under forestillingen

Hobbitten er en dukkeforestilling, og alle statister skal under forestillingen derfor føre én eller flere dukker.

Statistrollerne er for eksempel elvere, ulve eller de store træer.

Som statist kan du godt have flere forskellige roller under forestillingen, hvilket gør det sjovt og dynamisk at være statist.

Under et træningsforløb inden forestillingen vil du blive oplært i at føre dukkerne på en livagtig og naturlig måde.

Hvis du vil have en oplevelse for livet, så tilmeld dig som frivillig statist og skriv til statistkoordinator Maria Suh på ms@visitaarhus.com

Hvem kan blive statist?

Alle over 16 år kan søge om at være med som statist. Statist gruppen spænder bredt og der er behov for mange forskellige profiler.

Alle der har interesse for teater og scenekunst opfordres til at søge. Du skal være omstillingsparat og klar til at indgå i en større gruppe med smil og godt humør. Der afholdes casting i december 2021.

Statistrollen er frivillig og ulønnet.

Tidsforbrug som statist

Din rolle som statist er yderst væsentligt for forestillingen, og alle statister har en funktion, der får hele forestillingen til at hænge sammen.

Derfor skal du som statist kunne bekræfte din deltagelse alle dage i prøveplanen. Den endelige prøveplan bliver udsendt inden audition.

Overordnet set skal du kunne afsætte tid i løbet af foråret 2022. Der vil være weekend workshops fra februar, ugentlige træninger og daglige prøver samt forestilling fra april til juni.

  • Februar: kickoff weekend
  • Marts: ugentlige træning i dukkeføring mm. i Aarhus
  • April: prøver 5 dage i ugen fra 17.00-23.00 på Moesgaard
  • Maj- juni: forestilling hver dag fra 19.00-23.00 på Moesgaard

Bliv frivillig velkomstvært

Til foråret 2022 begynder rekrutteringen af frivillige til modtagelse af gæster, forhus og parkering.

Opgaverne som frivillig er mangeartede. Her et lille udpluk:

  • Velkomstvært ved ankomst og parkering
  • Cafeen – servering af kaffe mm
  • Billetkontrol
  • Salg af programmer
  • Sikkerhed under forestilling – Sørge for ingen går ind på sceneområdet.

Hvis du allerede nu er interesseret i at være frivillig under forestillingerne, kan du tilmelde dig her så du modtager besked så snart holdet begynder frivilligrekrutteringen.

Oplevelse for livet

Bliver du statist på Hobbitten får du først og fremmest en kæmpe oplevelse, nye venskaber og et kæmpe sug i maven, når du hver aften går på scenen foran 3500 forventningsfulde publikummer.

Sammenholdet på en kæmpe produktion som denne er helt unikt! Den tid du investerer, får du fuldt ud tilbage i både oplevelser, fællesskaber og venskaber.

Læs mere om forestillingen eller køb billetter lige her. 

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.