Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Officielt: Statsministeriet indkalder til pressemøde

Af Jonathan Sten Drivsholm

Nu er det sikkert og vist: Statsminister Mette Frederiksen holder i dag, onsdag den 26. januar, pressemøde om coronasituationen.

Pressemødet vil blive afholdt i Spejlsalen klokken 18.30, skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Tidligere onsdag har regeringen meldt ud, at man er klar til at følge indstillingen fra Epidemikommissionen og fjerne alle restriktioner fra 1. februar.

Fra samme dato bør covid-19 ikke længere kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, lyder det fra sundhedsminister Magnus Heunicke i en mail til Folketingets partier.

Sundhedsminister håber på opbakning

Tirsdag kom det frem, at Epidemikommissionen i en otte sider lang indstilling lægger op til, at covid-19 fra 5. februar ikke længere kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, og at restriktionerne ikke føres videre efter 31. januar.

Magnus Heunicke holder midt på dagen onsdag møde med Folketingets partier, hvor ophør af covid-19 som samfundskritisk sygdom står på dagsordenen. På Instagram skrev han kort inden mødet:

“Jeg håber på opbakning fra partierne til at fortsætte kursen, der har bragt Danmark sikkert igennem epidemien. Nu kan vi tage vigtige skridt, og det er præcis det, vi har arbejdet for i hele Danmark”

Smittetallene har de seneste dage været på et rekordhøjt niveau med over 40.000 nysmittede dagligt på landsplan, men antallet af indlagte er ikke steget tilsvarende.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.