Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Status på bygningskollaps: “Vi er nervøse for yderligere kollaps af bygningen”

Screenshot
Screenshot

Politi, brandvæsen og ambulancer har hele torsdag morgen og formiddag været massivt tilstede på Ryesgade i Aarhus.

Her er bygningen Søndre Palæ blevet evakueret i forbindelse med en delvis sammenstyrtning.

“Bygningen er under renovation, og i den forbindelse er der blevet fjernet en søjle, som har gjort, at nogle lægter i bygningen er kollapset.

Det har resulteret i, at to etagelægter er faldet sammen,” udtaler Thomas Reinholdt Jørgensen, indsatsleder ved beredskabet, i et kort pressemøde tidligere i formiddags.

Vicepolitiinspektør hos Østjyllands Politi, Henrik Bagger, supplerer og fortæller, hvordan politiet har grebet hændelsen an.

“Kl. 08.49 i morges er der flere personer, som råber ud af vinduet, at de har brug for hjælp. Her kommer der tilfældigvis en patrulje forbi, og får igangsat redningsarbejdet.

Der er i alt blevet reddet 13 personer ud af bygningen. Umiddelbart har vi ikke nogle meldinger om tilskadekommende, men vi har fået specielle hunde ud til at afsøge, om der kunne ligge nogle derinde. Det har vi dog ikke noget, der indikerer på nuværende tidspunkt,” siger Henrik Bagger.

Risiko for kollaps af hele bygningen

Til spørgsmålet om, hvad status på situationen er lige nu, svarer indsatsleder ved beredskabet, Thomas Reinholdt Jørgensen:

“Status er, at vi stadig har afspærret området, fordi der er risiko for, at bygningen kollapser yderligere.

Bygningen står stadig og arbejder, og de ingeniører vi har haft ude, kan bekræfte, at sprækkerne i bygningen bliver større. Så det vi er nervøse for er, at der sker yderligere kollaps af bygningen,” siger Thomas Reinholdt Jørgensen.

Brandvæsnet er nu i gang med at få sikret bygningen udefra, og derfor er et større område omkring bygningen stadig afspærret.

Politiet kender ikke en præcis tidshorisont for arbejdet, men forventer at strækningen Sønder Allé mellem Rådhuspladsen og Rutebilstationen samt på Ryesgade mellem Sønder Allé og Rosenkrantzgade vil være afspærret de næste mange timer.

“Vi vil gerne bede befolkningen om at respektere afspærringen og de anbefalinger, vi kommer med,” afslutter Henrik Bagger.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.