Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nu stikker den helt af – Hipsterhøjen ved Lecoq skal males rød

Af Line Ingwar Karlsen

Som den observante læser sikkert har opdaget, så er forårets farver blevet visket ud på et grønt område i den sydlige del af byen. Det kan åbenbart sætte folks sind i kog. Sådan er det. Men i Aarhus kan man godt lide at kopiere lidt. Det er ingen hemmelighed, at hvis naboen, eller en anden, har fået en god idé, så går der ikke længe, inden den ses (mange) andre steder. I grunden er det ret smart, for så behøver vi ikke alle sammen at rende rundt og få de gode idéer.

 

De følger trenden

I Latinerkvarteret vil de, naturligvis, ikke stå tilbage. Det ligger ligesom ikke til kvarterets indbyggere, at være de sidste som står på toget. Flere af dem føler, at de er nødt til at følge udviklingen inden for moderne kultur.

De hurtige grønne scootere på Lecoq præsenterer hermed planerne for hipsterhøjen:

Nu stikker den helt af - Hipsterhøjen ved Lecoq skal males rød

Man tror, det er løgn

“Det bliver en ren win-win for os. Vi får også vores eget offentlige kunstværk, og samtidig bliver det nok umuligt at se, hvor meget lort folk efterlader sig oppe på højen af plastik og take-away-emballage,” siger Mattias Pinna fra Lecoq.

 

Baren og restauranten lagde i tirsdags et forslag på Facebook, der generelt blev taget godt imod af stedets følgere. Det er dog tvivlsomt, hvordan kommunen reagerer, hvis The Garden får sin egen lille pop-up i Latinerkvarteret. “Nu har vi ikke spurgt nogen om lov endnu, så vi har ikke fået et nej. Kommunen kan vel også kun være glade for planen. For maler vi højen, så vil en masse folk hidse sig op og stå og holde øje med den. Det vil få folk til at stoppe med at smide affald på den,” forklarer Mattias Pinna.

 

Her er andet end myrer

Der har været en del diskussion om myrerne i Mindeparken vil tage lidt skade af, at de har fået lidt maling på myrekoppen. Problemet med højen over for Lecoq er, at der ikke er særlig mange myrer der, men til gengæld er den fyldt med smarte hipstere og andre tobenede væsner, som ikke ligefrem er typen, som gør noget i panik. Derfor skal man være lidt mere varsom med, hvilken maling der bruges, da konsekvenserne kan blive uoverskuelige.

 

Indtil videre søger Lecoq frivillige til at male bladene på træet. “Nu ser vi, om der er opbakning til projektet, og så må vi tage den derfra. Jeg ved dog af erfaring, at en hipster aldrig har taget skade af at få malet en lille lyserød elefant på,” siger Mattias Pinna.

 

Del artikel

Andre læser også