Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nyt fra manden bag ‘Rita’: Stjernebesat romantisk komedie har Aarhus som bagtæppe

Af Jonathan Sten Drivsholm
Mille Dinesen spiller hovedrollen i den nye danske film 'Tag min hånd'. Foto: Martin Dam Kristensen
Mille Dinesen spiller hovedrollen i den nye danske film 'Tag min hånd'. Foto: Martin Dam Kristensen

Torsdag har filmen ‘Tag min hånd’ premiere, og den bliver lidt sjovere at se som aarhusianer.

Den nye romantiske komedie foregår i Aarhus og er filmet steder som Aros Privathospital, Højbjerg, universitetet og på havnen.

Filmen er instrueret Lars Kaalund, der tidligere har instrueret tv-serier som ‘Nikolaj og Julie’ og ‘Rita’.

I sidstnævnte har han i mange år arbejdet sammen med titelrolleindehaver Mille Dinesen, som også står øverst på rollelisten i ‘Tag min hånd’.

Nyt fra manden bag 'Rita': Stjernebesat romantisk komedie har Aarhus som bagtæppe
På filmplakaten ses Mille Dinesen på Ringgadebroen i Aarhus.

Hun spiller overfor et stjernecast af danske skuespillere som blandt andre Ulrich Thomsen, Mia Lyhne, Mille Lehfeldt, Pernille Højmark, Casper Crump og det unge stortalent Thomas Kortegaard Ullerup, der er uddannet fra Aarhus Teater.

‘Tag min hånd’ beskrives som “en lun, varm og tankevækkende romantisk komedie om alt det drama, der følger med, når vores forestillinger om kærlighed og meningen med livet vendes på hovedet”.

I filmen følger vi Maja (Mille Dinesen), der er på nippet til at blive forfremmet til overlæge. Hun bor med sin mand Claes (Ulrich Thomsen) og deres teenagesøn i et skønt hus i Højbjerg.

Pludselig en dag fortæller Claes, at han vil skilles, hvilket kommer som et chok for Maja, for det var jo hende, “der syntes, han var kedelig”.

Tryghedselskende Maja kæmper med at genvinde styringen over sit liv og kaster sig ud på gyngende grund med en skrantende økonomi, en 20 år yngre elsker og en teenagesøn i problemer.

Nyt fra manden bag 'Rita': Stjernebesat romantisk komedie har Aarhus som bagtæppe
I filmen indleder Maja et forhold til den 20 år yngre Andreas, der spilles af Thomas Kortegaard Ullerup. Foto: Martin Dam Kristensen

Nysgerrig? Så se traileren til ‘Tag min hånd’ her på YouTube

Hvad: Den nye romantiske komedie ‘Tag min hånd’
Hvornår: Premiere torsdag den 27. januar
Hvor: Filmen kan ses i Øst for Paradis, CinemaxX og Nordisk Films biografer i midtbyen og på Trøjborg

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.