Større tumult: Flere personer anholdt midt i Aarhus
Opdatering: I alt 17 Brøndby-fans blev anholdt i Aarhus i løbet af natten til søndag. Sidenhen er de alle blevet løsladt, skriver B.T.
Stemningen var yderst fjendtlig omkring Store Torv i det centrale Aarhus sent i aftes.
Her blev flere personer anholdt, efter der opstod større tumult.
Det skriver Presse-fotos.dk, der havde en fotograf på stedet.
Ifølge mediet var politiet talstærkt til stede med både patruljer og civilbetjente, der tog hånd om situationen.
Episoden fandt sted aftenen inden Superligakampen mellem AGF og Brøndby IF.
Der er endnu ikke kommet en udmelding fra Østjyllands Politi om episoden lørdag aften, men X skriver de følgende her til formiddag:
“ Vi er ekstra til stede i bybilledet i Aarhus i dag ifbm, at AGF spiller Superliga-kamp mod Brøndby IF. Kampen starter kl. 16.00, og vi forventer besøg af en del fans. Vi er med før, under og efter for at sikre, at alle får en god og festlig dag.”