Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nyt vejarbejde: Kæmpe støjskærm opsættes nær Aarhus

Arkivfoto: Vejdirektoratet
Arkivfoto: Vejdirektoratet

E45-motorvejen ved Aarhus Syd har efter flere år med intensivt vejarbejde fået et ekstra spor i hver retning. Det betyder, at der nu er plads til flere biler – og flere biler betyder ofte mere støj.  

Derfor opsætter Vejdirektoratet nu støjskærme for de borgere, der er særligt støjbelastet. Og det gælder blandt andet borgerne i Hørning.  

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Hørning kan se frem til i alt tre støjskærme på i alt 3,9 kilometer med en højde på 5-7 meter.

Sammen med den allerede etablerede støjvold vil skærmene reducere trafikstøjen for de nærliggende boliger. 

Nyt vejarbejde: Kæmpe støjskærm opsættes nær Aarhus
Borgerne i Hørning får i alt 3,9 kilometer støjafskærmning for at tage toppen af den værste motorvejsstøj. Det er støjskærmen langs Aarhus Syd Motorvejen, der bliver opsat først. Kort: Vejdirektoratet

Trafikale konsekvenser  

Arbejdet går i gang søndag den 1. marts, hvor hastigheden sættes ned til 80 km/t på E45 forbi Motorvejskryds Aarhus Syd og på Aarhus Syd Motorvejen mellem E45 og <1> Hasselager V.  

På Aarhus Syd Motorvejen vil sporene være indsnævret, men der vil fortsat være to farbare spor i hver retning. 

Vejdirektoratet starter med støjskærmen mellem støjvolden og Aarhus Å, langs Aarhus Syd Motorvejen, mens arbejdet med de øvrige to støjskærme går i gang i løbet af foråret og sommeren 2026.  

Arbejdet forventes afsluttet i efteråret 2026, og trafikanterne må derfor – igen – væbne sig med tålmodighed på motorvejene omkring Aarhus Syd. 

Flere støjskærme på vej 

Ud over støjskærmene omkring Hørning opsætter Vejdirektoratet også støjafskærmning ved boligområderne i Ormslev Stationsby, Lyngby, Mundelstrup, Geding og Søften langs tilkørselsrampen mod syd ved Motorvejskryds Aarhus N. 

De resterende støjskærme opføres fra efteråret 2026 til sommeren 2027. 

Her bliver der opsat støjafskærmning langs E45 ved Aarhus:

Nyt vejarbejde: Kæmpe støjskærm opsættes nær Aarhus
Nyt vejarbejde: Kæmpe støjskærm opsættes nær Aarhus
Her bliver der opsat støjafskærmning langs E45 ved Aarhus. Foto: Vejdirektoratet

Vejdirektoratet udvider motorvej E45 mellem Kolding og Randers flere steder på en i alt 60 km lang strækning. Snart bliver det nemmere og hurtigere at komme frem. 

Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.