Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor bagedyst i Bruuns Galleri: Aarhuskagen 2019 skal kåres

Af anders@sommersangdigital.dk
Foto: Martin Gravgaard
Foto: Martin Gravgaard

40 forskellige kager dog alle med det til fælles at de er bagt med omhu og entusiasme er med i kagekonkurrencen hos Bruuns Galleri, som skal kåre Aarhuskagen 2019. Det gode ved konkurrencen er, at alle der besøger Bruuns Galleri til kåringen søndag den 3. marts, får mulighed for at købe et stykke af kager, og samtidig støtter man et godt formål.

 

Det er andet år i træk, at Bruuns Galleri afholder konkurrencen, og på samme måde som sidste år, så blev de 40 pladser i konkurrence revet væk på kort tid.

 

”Sidste års succes kaldte på en gentagelse, og igen i år har vi kunnet se, at aarhusianerne er vilde med at bage, og meget gerne konkurrerer med andre om at lave den lækreste kage. Så derfor inviterer vi igen til kagekonkurrence i den gode s(m)ags tjeneste. For samtidig med at vi skal fejre en dygtig kagebager, så støtter vi også en god sag. De 40 kager sælges i kagestykker efter konkurrencen og pengene fra salget går ubeskåret til Danske Hospitalsklovne, som støtter indlagte børn med smil og glæde igennem deres sygdomsforløb,” fortæller Claus Brændgaard, Center manager i Bruuns Galleri.

 

Man kan forvente kager i alle former og smage lige fra cheesecakes, lagkager, moussekager, flødekager, cupcakes, fondantkager eller småkager. Deltagerne har fået til opgave at levere en kage til minimum 8 personer.


Kendte bagedommere

Når Aarhuskagen den 3. marts løber af stablen, er det med kendte ansigter ved dommerbordet. Den første er Jon Daniel Edlund, som i efteråret 2018 deltog i Den Store Bagedyst, og den anden dommer er Nipuni Julie Jakobsen – også kendt som ‘Nip’, som i efteråret 2017 ligeledes deltog i Den Store Bagedyst. Tredje dommer bliver Mikkel Krogh, redaktør på Smag Aarhus.

 

De tre dommere ser begge frem til at smage sig gennem en masse flotte og lækre kager, når Aarhuskagen skal kåres.

 

Det hele foregår søndag den 3. marts på pladsen mellem Baresso og Joe & The Juice i Bruuns Galleri. Kagerne bliver afleveret kl. 12:00, hvor alle kagerne udstilles og gennemgås før den endelige bedømmelse finder sted fra ca. kl. 13:00, hvorefter vinderen af Aarhuskagen 2019 kåres og overækkes det gyldnepiskeris. Dertil er der fine præmier på spil nemlig gavekort til Bruuns Galleri på 1500,- samt en gavekurv til vinderen. 2. pladsen vinder et gavekort på 1000,- samt en gavekurv og 3. pladsen et gavekort på 500,- samt en gavekurv.

 

Aarhuskagen 2019 i Bruuns Galleri:

40 aarhusianere deltager i bagekonkurrencen Aarhuskagen 2019

Tid: Søndag d. 3. marts kl. 12.00-13.30.

Sted: På pladsen mellem Baresso og Joe & The Juice i Bruuns Galleri.

Dommerne er: Nipuni Julie Jakobsen – også kendt som ‘Nip’ og Jon Daniel Edlund tidligere deltagere i DR’s populære bageprogram. Mikkel Krogh, redaktør på Smag Aarhus.

Efter kagerne er blevet bedømt og vinderne fundet, sælges kagestykkerne til de kagesultne gæster i Bruuns Galleri, og indtægterne går som sagt ubeskåret til Danske Hospitalsklovne.

Stor bagedyst i Bruuns Galleri: Aarhuskagen 2019 skal kåres
Foto: Martin Gravgaard

 

Del artikel

Andre læser også