ANNONCE
Vis din støtte til Ukraine i stor demonstration i Aarhus
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vis din støtte til Ukraine: Stor demonstration i Aarhus fordømmer russisk invasion

Af Jonathan Sten Drivsholm
Arkivfoto fra demonstration foran den russiske ambassade i København onsdag 23/2. Foto: Presse-fotos.dk
Arkivfoto fra demonstration foran den russiske ambassade i København onsdag 23/2. Foto: Presse-fotos.dk

“Vi siger fra! Vil du være med?”

Sådan skriver initiativtager Oleksandra Steffensen i sin begivenhed på Facebook, der bærer navnet ‘Demonstration mod russisk aggression i Ukraine’.

Demonstrationen kommer til at foregå på Bispetorv mellem Aarhus Domkirke og teateret på lørdag fra klokken 16.00.

Formålet er at vise solidaritet med den ukrainske befolkning og fordømme den russiske invasion.

Arbejder på at få politikere med

Demonstrationen, som ukrainskfødte Oleksandra Steffensen arrangerer sammen med foreningen Lastivka Randers, blev ifølge Oleksandra Steffensen godkendt onsdag.

Alle er velkomne til at møde op og vise støtte.

“Demonstrationen på lørdag er planlagt til 500 personer. Vi arbejder også på at få politikere med,” siger hun til TV 2 Østjylland.

Den starter som nævnt på Bispetorvet, inden deltagerne går gennem centrum til Rådhuspladsen. Begge steder vil der være taler.

Vis din støtte til Ukraine: Stor demonstration i Aarhus fordømmer russisk invasion
Arkivfoto fra demonstration foran den russiske ambassade i København onsdag 23/2. Foto: Presse-fotos.dk

I begivenhedens beskrivelse står der, at der under demonstrationen vil bliver foldet et 30 meter langt ukrainsk flag ud.

Ukraine under angreb

Demonstrationen kommer, efter det tidligt i morges (torsdag 24/2) stod klart, at Rusland har indledt et angreb på Ukraine.

Klokken 4.58 skrev Ukraines udenrigsminister Dmytro Kuleba på Twitter, at den russiske præsident Vladimir Putin har iværksat “en invasion i fuld skala af Ukraine”, og at “fredelige ukrainske byer er under angreb”:

“Ukraine vil forsvare sig og vinde. Verden kan og må stoppe Putin. Tiden til at handle er nu.”

Tidligt om morgenen var der meldinger om brag og eksplosioner i en række store ukrainske byer, mens flere af landets luftbaser ifølge Ukraine er blevet ramt af missilangreb.

Vis din støtte til Ukraine: Stor demonstration i Aarhus fordømmer russisk invasion
Foto fra Euromaidan-demonstrationerne i Kiev. Foto: Europabevægelsen

Du kan læse mere om lørdagens demonstration i Aarhus her på Facebook.

Hvad: Demonstration mod den russiske invasion i Ukraine
Hvor: Fra Bispetorv til Rådhuspladsen i midtbyen
Hvornår: Lørdag den 26. februar kl. 16.00

Del artikel