ANNONCE
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor guide: 9 navne du ikke må misse på årets første festival

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Blæst
Foto: Blæst

Fredag skydes årets festivalsæson i gang i Aarhus.

SPOT Festival, der har som mål at styrke og fremme landets musikalske talenter, byder over to dage på et væld af koncerter og aktiviteter rundt om i Aarhus.

Vi har kigget programmet igennem og udvalgt en række favoritter, som efter vores mening bare skal ses og høres.

Så her kommer de – vores 9 anbefalinger til SPOT Festival 2022:

Stor guide: 9 navne du ikke må misse på årets første festival
Pauline. PR-foto

Start på toppen

Vi lægger ud med på toppen af Aarhus – nærmere bestemt Salling Rooftop, hvor festivalens åbning finder sted.

Det sker fredag fra kl. 13, hvor koncerterne – modsat de øvrige på denne liste – er gratis at overvære.

Og det er altså med at være der fra start, for som den første indtager Pauline fra Aarhus scenen, og du kan se frem til at høre stærke hits som “Ny Og Næ” og “Noget For Nogen”.

Lidt senere samme sted optræder Lasse Skriver, som efter sin deltagelse i årets udgave af X Factor har hittet med sin første single “Like I”, der i skrivende stund ligger nummer 14 på Spotify’s danske top 50-liste.

Læs mere om Spot Day Party på Salling Rooftop her

Hvem: Pauline og Lasse Skriver
Hvor: Salling Rooftop
Hvornår: Fredag kl. 13.00 og 14.30

Stor guide: 9 navne du ikke må misse på årets første festival
Foto: Blæst

Stormfuld popgruppe

Du kender måske “Juice” eller “Kig Op Fra Gulvet”, og der er mange flere pophits, hvor de kommer fra.

Blæst har taget Danmark med storm på det seneste, og er du på udkig efter en tidlig fredagsfest, finder du den på Park-scenen, hvor gruppen giver den gas fra kl. 18.

Så udskyd aftensmaden og afsted med dig.

Hvem: Blæst
Hvor: Park-scenen
Hvornår: Fredag kl. 18.00

Stor guide: 9 navne du ikke må misse på årets første festival

Rockveteraner

Får du brug for en pause for de mange nye indtryk og lyst til noget velkendt, så skal du i Musikhuset.

Her opfører Dizzy Mizz Lizzy hele bandets seneste album ‘Alter Echo’, der bl.a. indeholder hittet ‘The Middle’, i sin fulde længde.

Tim Christensen og co. plejer at levere live, og mon ikke det samme bliver tilfældet fredag aften.

Hvem: Dizzy Mizz Lizzy
Hvor: Store Sal i Musikhuset
Hvornår: Fredag kl. 20.15

Stor guide: 9 navne du ikke må misse på årets første festival
Iomfro

Aarhusiansk stjerneskud

Hvis du fulgte med, da X Factor rullede over skærmen, bemærkede du måske nummeret “danse”, som den senere vinder Mads Hutzelsider fremførte til stor begejstring for Thomas Blachmann, der tog ham med til årets liveshows på bekostning af Lasse Skriver.

Det poetiske popnummer er skrevet af den unge aarhusianer iomfro, der selvfølgelig spiller på årets SPOT Festival.

Kig forbi Lille Sal i Musikhuset fredag lidt før 23.

Hvem: iomfro
Hvor: Lille Sal i Musikhuset
Hvornår: Fredag kl. 22.45

Stor guide: 9 navne du ikke må misse på årets første festival
Foto: ICEKIID

Ung hitmager

“ErruDumEllaHvad”

Det største hit fra sommeren 2020, som tilmed er med på soundtracket til FIFA 21, bliver spillet på SPOT.

Det sker, når den 25-årige rapper ICEKIID skaber det, der meget vel kan blive fredagens største fest på Park-scenen.

Hvem: ICEKIID
Hvor: Park-scenen
Hvornår: Fredag kl. 23.15

Stor guide: 9 navne du ikke må misse på årets første festival
Pil

Popdronning

Lørdag eftermiddag fortæller Pil sine gribende pophistorier i Musikhuset.

Sangerinden har samarbejdet med både Burhan G og Andreas Odbjerg, og du kender sikkert “Omvendt” eller hendes største hit “Nattely”.

Hvem: Pil
Hvor: Rytmisk Sal i Musikhuset
Hvornår: Lørdag kl. 16.00

Stor guide: 9 navne du ikke må misse på årets første festival
FABRÄK

Hårdtslående duo

FABRÄK er duoen, der elsker at hade.

Hør bare sangen “DAARLIGT” fra deres spritnye debutalbum “Rige børn leger bedst”, som i øvrigt har fået bragende gode anmeldelser.

Lørdag aften spiller de taget af Ridehuset. Vi tør godt love en energisk optræden.

Hvem: FABRÄK
Hvor: Ridehuset
Hvornår: Lørdag kl. 20.45

Stor guide: 9 navne du ikke må misse på årets første festival

Toneangivende rapper

Sivas sørger for festen sent lørdag aften på Park-scenen.

Den 37-årige rapper har de seneste år været en af de mest toneangivende kunstnere på hiphop-scenen, og han har leveret en lang række hits og samarbejder.

Vi nævner i flæng “d.a.u.d.a”, “Sidste Timer”, “Push It To The Limit” og “Oui”.

Hvem: Sivas
Hvor: Park-scenen
Hvornår: Lørdag kl. 23.00

Del artikel

Andre læser også