Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Så er det nu: Stor jordbærmark åbner ved Aarhus

2-1024x683
Foto: Pluk Selv

Sommeren står for døren, og det betyder, at Pluk Selv Aarhus er klar til at byde jordbærentusiaster velkommen til en ny sæson med selvpluk af økologiske jordbær på deres mark beliggende på Nymøllevej 5 i Aarhus N.

Fredag den 19. juni åbner Pluk Selv Aarhus for sæsonen – og ifølge ejer, Mads Sand, ser jordbærrene rigtig gode ud i år.

Der er en god mængde jordbær, men man skal alligevel ikke tøve for længe, hvis man vil være sikker på at få jordbær fra Pluk Selv i år.

“Vi forventer at få alt solgt i år,” fortæller Mads Sand.

Til gengæld er der endnu flere jordbær i vente næste år:

“Vi har plantet det dobbelte areal af øko jordbær, der dog først forventes at give ekstra jordbær næste år,” fortæller Mads Sand.

Gå ikke forgæves

Udover jordbær byder Pluk selv Aarhus også på en masse forskellige grøntsager, som de har købt fra lokale øko-avlere.

“Vi dyrker også selv kartofler, jordskokker, ærter og forskellige typer kål og salater. Men det er kun jordbær og kartofler der er ved at være i sæson nu. Ærter, kål, jordskoker og salaterne skal vi vente lidt endnu med.”

Pluk Selv åbner nu på fredag kl. 8-18. Derefter har de åbent alle dage fra kl. 8-18, indtil der ikke er flere afgrøder.

“Man skal lige holde øje på vores sociale medier eller på hjemmesiden, om der er åbent, da vi kommer til at holde “modne-lukkedage”, så jordbærrene kan nå at modne.

Der vil være flere “modne-lukkedage” – særligt i starten af sæsonen,” forklarer Mads Sand.

Foodtruck er åben hele sommeren

Når skolernes sommerferie begynder, holder Pluk Selv åbent i foodtrucken hver dag – ikke kun i weekenderne.

Her kan man få en BMO med øko-ost fra Thise og hjemmelavet rabarber/jordbær-kompot, økologisk is fra Hansens IS, slushice, popcorn, sodavand og økologisk kaffe, hvor de blandt andet er klar med en ny iskaffe.

Pluk Selv Aarhus er blevet et sommerhit for tusindvis af aarhusianere, og der er endnu engang al mulig grund til at tage turen forbi.

Sæsonen starter fredag den 19. juni, og alle er velkomne.

Du kan besøge marken alle ugens dage kl. 8.00 til 18.00, men hold gerne øje på deres sociale medier for at være sikker på, at der er åbent. Det kan du gøre her.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.