Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Skrækindjagende nyhed: Gå igennem 400 kvm stor rædselslabyrint

Af Freja Dumont

Under Halloween spreder vaskeægte uhygge, gys og gru sig overalt i Tivoli Friheden.

Her pibler det frem med behårede edderkopper, grufulde monstre, talende skeletter, hvinende spøgelser og alverdens mystiske væsner og genfærd.

Og så er der naturligvis Danmarks største horrorhouse, Cirkus DYSTOPIA, som vender tilbage til parken igen i år.

Nu løfter Tivoli Friheden sløret for efterårets skræmmende nyhed.

Der åbner nemlig en 400 kvm stor labyrint kaldet “Frihedslaboratoriet”.

Tør du bevæge dig ind i labyrinten?

Historien går på, at forskere i flere år har eksperimenteret med et nyt og spændende projekt, som indtil for nyligt har været ukendt for omverdenen. 

Under særlige sikkerhedsmæssige forhold har de forsøgt at udvikle en vidundervaccine, som skal sikre, at der aldrig vil opstå en pandemi igen.

Desværre er der sket en eller anden fejl i processen, som betyder, at forskere nu i stedet er kommet til at udvikle en dødelig virus, som potentielt kan sprede og blive til en ny pandemi.

Nu har en særlig gruppe ondskabsfulde personer fået færten af laboranternes fejl, inden forskerne nåede at destruere virussen.

For få timer siden angreb de Frihedslaboratoriet for at stjæle virussen, og de har efterladt alt i kaos og røg. De har planer om at bruge virussen til at skabe død og ødelæggelse.

Der er derfor brug for din hjælp!

OBS: Tivoli Friheden gør opmærksom på, at der vil forekomme høje lyde og røg i labyrinten.

Hvad: “Frihedslaboratoriet” åbner
Hvor: Tivoli Friheden
Hvornår: Labyrinten er åben 15. til 23. oktober fra kl. 11.30 til 21.00

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien