Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ikonisk bygning sat til salg: Stor usikkerhed om Paustians fremtid i Aarhus

1-4-2-1024x683
Foto: Paustian Aarhus

I næsten fem år har Paustian-skiltet prydet facaden på Det Meulengrachtske Palæ på Lille Torv.

Siden december 2018 har det kæmpestore designunivers på 5 etager haft til huse i hjertet af Aarhus.

Men nu kan Paustian snart være fortid i den ikoniske bygning.

Ejendommen på Lille Torv 2 er nemlig sat til salg for intet mindre end 210 mio. kroner.

Dermed er der mulighed for at overtage bygningen uden inventar allerede 1. maj 2024 ifølge mægleren.

Har opsagt lejemålet

Ejer af Det Meulengrachtske Palæ, Jørn Tækker, fortæller til TV 2 Østjylland, at bygningen hovedsageligt skal sælges, fordi Paustian har opsagt lejemålet.

Bolig- og designuniverset skal derfor som udgangspunkt være ude af lokalerne senest 1. april 2024.

Den udmelding bekræfter direktør hos Paustian, Susanne Kristensen, overfor Århus Stiftstidende, men hun pointerer samtidig, at opsigelsen er sket som led i en forhandling med udlejer.

“Den orientering, jeg har fået af mit bagland, er, at vi går efter at nedbringe vores lejemål fra fem til tre etager,” siger hun til avisen.

Der er dog ingen garanti for, at Paustian får lov til at blive i den ikoniske ejendom.

Flere potentielle købere

Til TV 2 Østjylland siger ejendomsmægler ved TK-erhverv, Jan Kirkebæk, at flere købere og lejere allerede har henvendt sig for at tilkendegive deres interesse i bygningen.

Ikonisk bygning sat til salg: Stor usikkerhed om Paustians fremtid i Aarhus

Af en pressemeddelelse, som Paustian udsendte torsdag eftermiddag, fremgår det, at virksomheden arbejder på “at udbygge Paustians position i Aarhus”, og at man “forventer at kunne præsentere det opgraderede Paustian i Aarhus i første del af 2024”.

Om den opgradering kommer til at ske i Det Meulengrachtske Palæ eller i en anden aarhusiansk bygning står fortsat hen i det uvisse.

Direktør Susanne Kristensen understreger dog overfor TV 2 Østjylland, at Paustian “altid vil bestå i Aarhus”, og at hun forventer at nå til enighed med udlejeren af den ikoniske bygning.

Du kan læse mere om bygningen på Lille Torv 2 her hos ejendomsmægleren

MigogAarhus har forsøgt at få en kommentar fra Paustians direktør, men Susanne Kristensen er ikke vendt tilbage vores henvendelse.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.