Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Store ændringer i programmet: Nu søger TV 2 deltagere til “Forræder”

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
 Foto: Lotta Lemche / TV 2
Foto: Lotta Lemche / TV 2

Tusindvis af danskere blev bidt af det nye tv-program “Forræder”, da det første gang rullede over skærmen i sommer på TV 2.

Siden finalen, hvor skuespiller og sanger Johannes Nymark tog fusen på alle og sikrede sig sejren, har der været snak om, hvornår programmet mon ville vende tilbage med en ny sæson.

Nu er der endelig nyt fra TV 2 – og noget at glæde sig til, hvis du er fan af “Forræder”.

En ny sæson får premiere til april, men programmet bliver ikke helt, som det var sidste år.

Denne gang er det nemlig ikke kun 18 kendte danskere, vi kan følge, når de tjekker ind på slottet.

Pengepræmie på højkant

På TV 2 Echo får “Forræder” en ekstra dimension, idet almindelige danskere får mulighed for at flytte ind på slottet som enten loyale sandhedssøgende eller forrædere.

Det betyder, at TV 2 lige nu er på jagt efter deltagere til den nye omgang “Forrædere”, og her har du chancen for at blive en af de helt almindelige danskere, der får lov at medvirke.

Og der er endda mulighed for at vinde en pose penge!

Modsat de kendte deltagere, som skal donere deres præmie til et godt formål, får deltagerne i det nye format på TV 2 Echo nemlig mulighed for at beholde pengepræmien til sig selv.

Sidste år vandt Johannes Nymark 162.000 kroner, som han donerede til Børnehjertefonden.

Du kan læse mere om “Forræder” her og ansøge om at komme til casting her.

Del artikel

Andre læser også