International Pokémon-dag: Kom til stort event i Aarhus
Pokémon-universet har fået et kæmpe comeback de seneste år samtidig med at mange forældre genopdager figurerne fra deres egen barndom.
Pokémon er med andre ord blevet noget, hele familien kan samles om – og snart inviterer BR alle Pokémon-trænere, store som små, til en festlig fejring af International Pokémon Dag.
Det sker lørdag den 28. februar kl. 10–14 i BR i Bruuns Galleri og Storcenter Nord, hvor butikkerne bliver forvandlet til et sandt Pokémon-univers fyldt med leg, konkurrencer og sjove aktiviteter for hele familien.
Byt dine Pokémon-kort
Har du kort, du gerne vil bytte væk, eller mangler du lige det sidste kort til din samling?
Til Pokémon-dagen kan du mødes med andre samlere og bytte Pokémon-kort.
BR Legekammerater står også klar til at være med i bytningen, så der er gode chancer for at finde nye favoritter til din samling.
Prøv lykken på Pokémon-lykkehjulet
Ved Pokémon-lykkehjulet kan du teste din heldige dag. Måske gemmer der sig en lille præmie, hvis heldet er med dig.
Du kan også deltage i en tegnekonkurrence, gå på Pokémon skattejagt og kommer du udklædt som din yndlings Pokémon, kan du se frem til at modtage en lille gave.
Læs mere om BR’s Pokémon-event her.
Hvad: Pokémon event i BR
Hvor: Bruuns Galleri og Storcenter Nord
Hvornår: Lørdag den 28. februar kl. 10–14