Stort vejarbejde: Giver massiv kø på motorvej ved Aarhus
Bilister på vejene omkring Aarhus må væbne sig med tålmodighed i øjeblikket.
Det er meldingen fra Vejdirektoratet på det sociale medie X:
De oplyser, at der i øjeblikket er kø og forlænget rejsetid i begge retninger mellem motorvejskryds Aarhus Syd og motorvejskryds Aarhus Nord.
Det sker grundet vejarbejde ved motorvejskryds Aarhus Vest. Situationen forventes at påvirke trafikken resten af myldretiden.
Du kan følge situationen på vejene løbende her
På E45 er der i øjeblikket kø og forlænget rejsetid i begge retninger mellem motorvejskryds Aarhus Syd og motorvejskryds Aarhus Nord pga. vejarbejde ved motorvejskryds Aarhus Vest. Forvent længere rejsetid resten af myldretiden #dktrafikinfo
— Vejdirektoratet Trafikinfo (@VDTrafikinfo) December 4, 2024