Limited edition: Aarhus-butik byder på unikt udvalg af sjældne sneakers
Betegner du dig selv som lidt af et sneakerhead, kender du uden tvivl Street Bill.
Butikken i Thorvaldsensgade emmer af urban kultur og byder på et udvalg af sjældne sneakers, som du ikke finder andre steder i Aarhus.
Her kan du gå på jagt i det brede sortiment af streetwear eller finde dit foretrukne par limited edition sneaks – uanset om du foretrækker Nike, Adidas eller New Balance.
Men Street Bill er meget mere end en butik.
Det er et samlingspunkt for alle, der værdsætter streetwear og det urbane udtryk.
For sneakerheads, by sneakerheads
Bag sneaker-universet står de fire ejere Thomas, Andreas, Daniel og Jannik, der deler en kæmpe passion for sneakers.
Og det er ikke for sjov, at de og resten af Street Bill-teamet arbejder under sloganet “for sneakerheads, by sneakerheads”.
I butikken kan man ikke bare finde sit næste yndlingsoutfit, men også blive en del af et fedt community for unge mennesker, der deler en fælles interesse for limited sneakers og streetwear.
Street Bill er samtidig stedet, hvor sneakerheads mødes, når der løbende afholdes fede events.
Her vil du typisk finde yderst sjældne sko, som kun kan købes på selve dagen, ligesom der vil være konkurrencer med store præmier på højkant.
Nu starter Black Week-udsalget
Siden april 2021 har Street Bill haft en fysisk butik i Ceresbyen, der adskiller sig fra alle andre skobutikker i Aarhus.
Her er væggene prydet af sprudlende farver kombineret med det særlige rå udseende fra lofterne og betongulvene samt de jerngitre, som de sjældne sneakers er udstillet på.
Hvad: Steet Bills fysiske butik
Hvor: Thorvaldsensgade 33A
Butikkens åbningstider:
- Hverdage kl. 12.00-17.00
- Lørdage kl. 11.00-15.00
For enhver, der ønsker at dykke ned i streetkulturens verden, er et besøg hos Street Bill et must.
Og det er et godt tidspunkt at slå vejen forbi, for lige nu er der ekstra gang i biksen.
I dag – fredag den 17. november – starter Street Bill nemlig Black Week-udsalget, som er den eneste tid på året, hvor du kan få fat i de fedeste limited sneakers til vilde priser.
Der er flere nyheder på hylderne og mere end 100 forskellige sneakers tilgængelige i butikken.
Så kig forbi Thorvaldsensgade 33A i Aarhus C i åbningstiden mandag-lørdag.
Eller klik ind på www.street-bill.dk, hvor du altid kan finde tusindvis af fede sneaks.