Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Populært street food-koncept udvider: Åbner nyt takeaway-sted

Af Jonathan Sten Drivsholm

Du kender dem fra Aarhus Street Food og deres restaurant i Nørregade, men om lidt åbner endnu en filial af det vietnamesiske street food-koncept Bánh Mì Bandits.

“På fredag den 11/2 sker der noget kæmpestort. Du kan for første gang nogensinde bestille takeaway fra vores køkken i Brabrand,” lyder det fra Bánh Mì Bandits i en video på Instagram.

Lokalerne på Sintrupvej, som Bánh Mì Bandits hidtil kun har brugt som cateringkøkken, åbner fremover for afhentning af takeaway hver fredag og lørdag.

Menuen er helt den samme som på restauranten i Nørregade, så der er noget for enhver smag.

Prøv for eksempel stedets crispy lime wings, en bandit bowl eller klassikeren bánh mì – en vietnamesisk baguette med virkelig lækkert indhold.

Bánh Mì Bandits laver mad, der henter inspiration fra det vietnamesiske gadekøkken, og bag konceptet står fire barndomsvenner fra Aarhus V.

Konceptet så dagens lys i 2016, hvor det startede som en del af Aarhus Street Food.

Siden har Bánh Mì Bandits åbnet en restaurant i Nørregade, og nu bliver det altså muligt at hente takeaway i Brabrand.

Hvad: Bánh Mì Bandits åbner nyt takeaway-sted
Hvor: Sintrupvej 71 i Brabrand
Hvornår: Afhentning fredage og lørdage mellem 16.30 og 20.30

Del artikel

Andre læser også