Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Succesfuldt makkerpar: Åbner sydeuropæisk social dining-restaurant i Aarhus

Afslappet atmosfære, en sydeuropæisk social dining-menu uden dogmer og godt med god vin i glasset. Så kort kan konceptet for Restaurant Mundo beskrives.

Bag byens nye social dining-restaurant står makkerparret Jonas Fjordbak og Johan Olsen, der indtil for ganske nylig har stået i spidsen for Restaurant Basso i Skolegade.

Og selvom de naturligvis trækker på erfaringerne fra den populære Diningsix-restaurant, er der tale om et nyt koncept udviklet med frisk inspiration fra særligt det spanske køkken.  

Succesfuldt makkerpar: Åbner sydeuropæisk social dining-restaurant i Aarhus

 “Vores menu tager udgangspunkt i enkle, friske råvarer, som serveres uden de store dogmer. Der er to menuer, hvor du som gæst skal vælge mellem 10 eller 14 smagsoplevelser.

Ofte vil retterne være inspireret af Spanien, men der skal være plads til afstikkere til andre sydeuropæiske lande, når det giver mening på kortet, fortæller Jonas Fjordbak og fortsætter:

“Det vigtigste er at skabe de spiseoplevelser, som vi selv elsker fra Sydeuropa, hvor måltidet er et samlingspunkt, og hvor man ikke gør tingene unødigt komplicerede. Maden er simpel, men velsmagende, vinen flyder, og der er både tid og plads til gode snakke om bordet.

Det er præcis det, vi vil skabe med Mundo,” siger Jonas Fjordbak.

Til maden vil der primært blive serveret europæiske vine, gode cocktails og spændende, alkoholfrie alternativer, og naturligvis sangria. 

Nyt liv til historiske lokaler

Johan og Jonas har arbejdet tæt sammen siden 2017, hvor de sammen var med til at åbne Basso i Skolegade.

Nu er tiden kommet til at realisere deres fælles drøm om at åbne egen restaurant skabt fra bunden.

Og det er i nogle historiske lokaler, at drømmen nu bliver til virkelighed:

“Vi har i noget tid brygget på idéen om at skabe vores eget sted. Så da vi fik muligheden for at overtage lokalerne her på Rosensgade, slog vi til.

De egner sig perfekt til den stemning, vi vil skabe, og der er lige nu en gennemgribende renovering i gang, så de kommer til at stå som nye. Lokalerne rummer også en stor gastronomisk historie, hvor blandt andre Gastromé har haft til huse, som vi nu glæder os til at føre videre med nyt liv,” afslutter Jonas. 

Mens du kan møde både Jonas og Johan i restauranten, vil Martin Børgesen primært tage sig af opgaverne bag kulissen på det nye spisested.

Restaurant Mundo åbner d. 18. april. Bordreservationer kan allerede nu foretages via restaurantens hjemmeside.

Hvad: Mundo åber
Hvor: Rosensgade 28, Aarhus C
Hvornår: 18. april 2025

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.