Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

SUNDAY FUNDAY: Reduktivt x Hærværk = småretter, skør vin og lysten til fornøjelse

Af Line Ingwar Karlsen
Rasmus Sørensen fra Reduktivt.
Rasmus Sørensen fra Reduktivt.

Ofte er det sket, at Reduktivt har fået skæld ud for at afholde alle deres arrangementer på dage, hvor alle andre i restaurationsbranchen er på arbejde. Det kan ikke helt fornægtes, men ikke desto mindre, så har Reduktivt af selvsamme årsag valgt at afholde et arrangement på en herlig søndag. Den er den 25. november.

 

Efter søndag kommer mandag, og det er sådan set underordnet. Frygten for hverdag, skal ej bremse lysten til fornøjelse.

 

Naturvin i store mængder

Reduktivt laver i samarbejde med Restaurant Hærværk i deres hyggelige lokaler på Frederiks Allé 105 om til ’SUNDAY FUNDAY’. Her vil der være et frirum med store mængder naturvin og skønne småretter, som kan være god for både den lille og store sult.

 

Tilstedeværelsen er det vigtigste

Idéen er som sådan ikke, at man skal booke bord. Arrangørerne synes egentlig bare, man skal dukke op, og finde en vilkårlig stol efter evne og lyst. Kommer man en større flok, må man dog godt lige give et praj for venlighedens skyld. Hærværk er jo en restaurant og ikke en lagerhal. Planen er, at der som sådan ikke er regler for, hvor meget eller hvor lidt man vil spise og drikke. Tilstedeværelsen er det vigtigste, og alt andet tager vi stille og roligt. Så kom du bare slentrende i dit allerbedste søndagstøj med dit allerbedste søndagshumør.

 

De altid gode og dygtige drenge fra Hærværk garanterer en omgang jordnær søndagsmad. Forvent torskekroketter, kål, krondyr, vildtpaté, hjerter, selleri og alverdens andre svedige og lækre ting serveret på en tallerken. Der kan bestilles efter bedste evne, sult og lyst.

 

Hos Reduktivt tager de, som altid, sig af vinene. Her lover de et mægtigt line-up af tørstslukkende og søndagsvenlige naturvine, som uden tvivl vil frembringe lysten til tangotrin fremfor Inspector Morse under dynen. BUM!

 

Noget for enhver tegnebog

Priserne starter ved 70 kroner og går op til omkring 200 kroner. Så hvor meget, du vil bruge, udover 70 kroner, er op til dig selv. Der er åbent fra klokken 16.00, og fortsætter indtil det ikke rigtig giver mening at være der længere.

 

Fakta om Reduktivt

Reduktivt er et ’vinfællesskab’ med oprigtigt fokus på naturvine. Altså vine fra små bønder, med så lidt manipulation i både mark og kælder som overhovedet muligt. Det er kærlighed til vinen som et levende produkt, frem for kærlighed til stabilisering, maskineri og store mængder. Igennem flere år har folkene fra, og omkring Reduktivt arbejdet intenst og passioneret med naturvin. De har ikke hoppet halvhjertet med på bølgen, fordi de fornemmer en stigende interesse for den naturlige (vin)stil.

Se mere her

 

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien